Jonas og hans to brødre

Jonas på 18 år med CI og hans 2 brødre er blandt de medvirkende i Decibels nye videoer om børn og unge med høretab.

Nye videoer om børn og unge med høretab

Nyhed

5 nye videoer fra Decibel sætter ansigter og stemmer på børn og unge med høretab og viser, hvordan en helt almindelig hverdag med høretab kan se ud.

Decibel har produceret 5 videoklip om 5 vidt forskellige børn og unge med høretab og deres familier. I videoerne zoomer vi ind på forskellige elementer af hverdagen med bl.a. børnehave, skolegang, besøg på høreklinikken, fritidsaktiviteter og ungdomsliv.

I videoerne giver vi ordet til Anna, Sigrid, Yakub, Frederikke og Jonas - og til deres søskende, forældre, pædagoger, fodboldtrænere m.fl. Vi vil gerne sætte ansigter og stemmer på børn og unge med høretab og vise, hvordan en helt almindelig hverdag med høretab egentlig kan se ud. 

Du kan se videoerne lige her: 

Popcorn og et skilt med teksten: Decibel præsenterer

Vi sætter ansigter og stemmer på børn og unge med høretab og viser, hvordan en helt almindelig hverdag med høretab kan se ud.

Videoerne er sammen med Decibels podcast tænkt som en særlig håndsrækning til forældre, der er nye i høreverdenen. 

podcast logo for Decibels podcast

"Ny i høretab" er titlen på Decibels nye podcastserie, som er målrettet forældre til børn med nyligt konstateret høretab. Podcasten, som består af i alt 5 afsnit og 4 kortere explainer-afsnit, er en håndsrækning til nye forældre i høreverdenen og giver en grundlæggende introduktion til dét at blive forældre til et barn med høretab.

Tusind tak til alle børn, forældre og øvrige medvirkende!