Pige med briller og HA står og kigger til siden med jakke på

Produkter, tilbehør og reservedele

Her kan du læse mere om bestilling af batterier og reservedele, badeløsninger og øvrigt tilbehør til høreapparater.

Batteribestilling

Alle batterier til høreapparater, uanset fabrikat og høreapparatmodel, bestilles direkte hos Oticon. Det gælder også for batterier til tilbehør som f.eks. fjernbetjeninger, og for slanger til bag-øret høreapparater. Det er gratis, at bestille og modtage batterierne. Bestillinger modtaget inden kl. 12.00 ekspederes samme dag, og bestillingen leveres direkte til din hjemmeadresse.

Alternativt kan du ringe på telefon 53530060 på hverdage mellem kl. 8-16.

Oticon fortsætter som leverandør af batterier og slanger til alle høreapparatsbrugere i Danmark pr. marts 2021. Den nye aftale løber frem til marts 2025.

Badeløsninger for høreapparater

Det er en god idé, at tage kontakt til den audiologiske afdeling, du er tilknyttet, for at høre om løsninger og muligheder. Det, der er vigtigt at vide, er, at et høreapparat skal være IP 68-certificeret for at være vandtæt. Det betyder, at apparatet fint kan holde til en tur i svømmehallen eller på stranden. Vi anbefaler, at dit barn får lavet nogle tætte bløde svømme-ørepropper til det vandtætte høreapparat. Skal dit barn dykke, så er en IP 68-certificering ikke nok.

Phonaks Sky V høreapparater er vandafvisende med IP 68-certificering, hvilket betyder, at høreapparatets elektronik er godkendt til at kunne modstå fugt ned på 1 meters dybde i 1 times varighed. Ifølge Phonak kan de derfor klare en tur på stranden og i svømmehallen. Bemærk, at høreapparater bruger luft-zink batterier, og derfor behøver luft for at fungere. Derfor kan det forekomme, at batterierne løber tør for strøm i løbet at turen i svømmehallen, så husk ekstra batterier. Sørg også for at tørre apparaterne godt bagefter, evt. i en tørreboks.

Tidligere fandtes Siemens Aquaris høreapparater, som også var IP 68-certificerede, på markedet. De bliver dog ikke længere produceret.

Øvrigt tilbehør

Der findes flere forskellige slags tilbehør til høreapparater, afhængig af fabrikat.  Nogle typer tilbehør gør det f.eks. muligt at streame lyd direkte til høreapparatet fra en lærer eller et tv. Hør mere på audiologisk afdeling eller hos producenten. 

Du kan også læse mere om andre høretekniske hjælpemidler her:

Ung dreng. Han har rød t-shirt på. Han har en skoletaske på ryggen. Han kigger sig over skulderen og smiler.

Høretekniske hjælpemidler understøtter dit barns primære høreteknologi og hjælper dit barn med at høre bedre over afstand og i støjfyldte omgivelser.