Tabt arbejdsfortjeneste (TAF)
Tabt arbejdsfortjeneste (TAF) gives efter Barnets Lov §87 for at sikre, at du og din familie kan leve en så normal tilværelse som muligt på trods af dit barns høretab.
Hvad er TAF?
TAF er lønkompensation til dig som forælder for det fravær, du har pga. dit barns høretab.
TAF kan gives som løbende ydelse (pr. uge / mdr.) og på enkeltdage (ad hoc) f.eks. til undersøgelser. Fraværet fra arbejde skal have et ”betydeligt omfang” dvs. mere end 2-3 arbejdsdage pr. år. Det kan være fra få timer pr. uge og op til 37 timer pr. uge. Forældre kan dele TAF, dog max 37 timer til sammen . Forældre kan også modtage TAF samtidig, hvis der er behov for dette.