En graf som viser PROCENTSATSEN VISER, HVOR STOR EN ANDEL AF BØRNENE, DER OPNÅR ALDERSSVARENDE TALESPROG.  Alle børn i AVT-forløbet: 84%. Børn fra hjem, hvor der kun tales dansk talesprog: 92%. Børn uden andre vanskeligheder: 87%. Børn med andre vanskeligheder: 75%.

Viden om... AVT

Evidensbasen for brug af Auditiv Verbal Terapi (AVT) til børn med høretab vokser, eftersom metoden bliver mere udbredt rundt omkring i verden, og flere forskere udgiver fagfællebedømte artikler om udbyttet. De danske resultater er et væsentlig bidrag til, at viden om AVT kan gavne endnu flere børn med høretab.

Dansk viden om AVT

AVT-programmet 2017-2022

Fra 2017-2022 var det 3-årige AVT-forløb en del af finsloven og blev tilbudt på Aarhus og Odense Universitetshospitaler og Rigshospitalet (AVT-centre). Decibel havde en videns- og dokumentationsfunktion i projektet, hvor vi ydede implementeringsstøtte og oprettede den første danske database over børn med høretab.

AVT-centrene og Decibel indsamlede data på 444 børn i løbet af de fem år. Forældrenes tilfredshed og udbytte blev også undersøgt via spørgeskemaundersøgelser. 

Klik her for at læse og downloade evalueringen.

 

 

 

I 2022 udgav Decibel en evaluering af det 3-årige AVT-forløb, hvor det blev tydeligt, at metoden var blevet solidt implementeret på de tre audiologiske afdelinger som en integreret del af den øvrige audiologiske behandling. 

Nogle af de vigtigste resultater viser, at:

  • 84% af den samlede børnegruppe (i alt 360 børn) opnår alderssvarende talesprog efter tre år med AVT. Tidligere var det kun 30%, der opnåede alderssvarende talesprog. Hvis man kun ser på børn, hvor der udelukkende tales dansk i hjemmet, opnår 92 % alderssvarende talesprog.
  • 87% af familierne gennemfører alle 3 år i AVT-forløbet og oplever at kunne bruge læringen fra AVT til at styrke deres barns sprogudvikling efterfølgende.
infografik AVT
Klik her for at downloade infografikken

 

 

Decibels AVT-forskningsprojekt 2013-2017

AVT-programmet 2017-2022 på de tre AVT-centre blev  finanslovs-finansieret som et direkte resultat af Decibels AVT-forskningsprojekt 2013-2017. Læs mere om det i linket herunder:

AVT-terapeut og dreng med HA kigger i æsker sammen med drengens far.

AVT-forskningsprojektet kørte fra 2013-2017. Projektet resulterede i, at AVT kom på finansloven og nu er blevet en integreret del af behandlingen for alle børn med høretab i Danmark.

Sundheds- og Socialstyrelsen anbefaler AVT til børn med høretab

AVT bliver anbefalet af Sundhedsstyrelsen i de kliniske retningslinjer for pædiatrisk cochlear implantation. Socialstyrelsen anbefaler AVT i deres forløbsbeskrivelse. Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år (2015, revideret i 2019)

Fagfællebedømte forskningsartikler om AVT

Hørelsen er den eneste af vores sanser, der kan give tydelig information om alle aspekter i talen og specifikke talelyde, herunder at opfatte og skelne mellem de fine nuancer i talesignalet (1). Hørelsen er således den mest effektive sans vi har, når det gælder taleopfattelse og deraf følgende taleproduktion.

Derfor er det naturligt, at det er den auditive sans, der skal være fokus på i (re)habiliteringen af børn, der behandles med forskellige tekniske høreløsninger. Dette understøttes yderligere af, at 95% af børnene i målgruppen bliver født af normalthørende forældre (2). Det er i øvrigt veldokumenteret, at forældrenes påvirkning af barnet er den vigtigste faktor for barnets udvikling (3,4).

Forskning fra udlandet viser, at en tidlig indsats i forhold til specialiseret audiologopædisk genoptræning er afgørende for sprogudviklingen hos børn med cochlear implant (CI) og høreapparat (HA) (5,6,7). Forskningen viser også, at op til 80 % af de børn, som følger et 3-årigt AVT-forløb med deres forældre, opnår et alderssvarende talesprog forud for skolestart, såfremt barnet er fundet ved den tidlige hørescreening, anvender relevant høreteknologi og ikke har øvrige konkurrerende vanskeligheder til høretabet (8,9).

Dansk forskning har vist, at med standard behandling (uden AVT) nåede kun 30% af børnene at blive sprogligt aldersvarende (9). 

Et systematisk review fra 2021, hvor de sidste 10 års forskning bliver gennemgået, viser, at børn som deltager i AVT kan opnå aldersvarende talesprog. Reviewet konkluderer, at AVT er den bedste kliniske praksis for børn med CI (10). 

Litteraturliste

1. Flexer, C. (2005). The Power of Hearing. Chapter in The Listener, Journal of the Learning to Listen Foundation, Summer 2005. Special Silver Anniversary Edition.

2. Mitchell RE, Karchmer MA. (2004). Chasing the mythical ten percent: Parental hearing status of deaf and hard of hearing students in the United States. Sign Language Studies, 4(2):138-163.

3. Quittner, A.L., Cruz, I., Barker, D.H., Tobey, E., Eisenberg, L.S. & Niparko, J.K. (2013). Effects of maternal sensitivity and cognitive and linguistic stimulation on cochlear implant users’ language development over four years. The Journal of Pediatrics, 162 (2), 343-8.

4. Yoshinaga-Itano, C. (2014). Principles and guidelines for early intervention after confirmation that a child is deaf or hard of hearing. Journal of Deaf Studies and Deaf Education, 19(2), 143-75. NIH consensus conference (1995). Cochlear Implants in adults and children. JAMA Dec 27;274:1955-61

5. Flexer, C. (2011). Cochlear Implants and neuroplasticity: linking auditory and practice. Cochlear Implants International, 12 (supplement 1), 19-21

6. NIH consensus conference (1995). Cochlear Implants in adults and children. JAMA Dec 27;274:1955-61

7. Dornan, D., Hickson, L. & Murdoc, B. (2010). Is auditory verbal therapy effective for children with hearing loss? The Volta review, 110, 361-387.

8. Fulcher, A., Purcell, A., Baker, E., & Munro, N. (2012). Listen up: Children with early identified hearing loss achieve age-appropriate speech/language outcomes by 3 years-of-age. International Journal of Pediatric Otorhinolaryngology, 76(12), 1785-94.

9. Percy-Smith, L., et al. (2017). Auditory verbal habilitation is associated with improved outcome for children with cochlear implant. Cochlear Implants International.

10. Binos, Paris & Nirgianaki, Elina & Psillas, George. (2021). How Effective Is Auditory-Verbal Therapy (AVT) for Building Language Development of Children with Cochlear Implants? A Systematic Review. Life. 11. 239. 10.3390/life11030239. 

AV/UKs sammenfatning af forskning om AVT i deres Position Paper

Auditory Verbal UK (AV/UK) er en velgørende organisation i England som udbyder AVT til familier og AVT- uddannelse til kommende AVT-terapeuter. AV/UK udgiver en rapport hvert år, Position Paper, der sammenfatter den nyeste forskning om AVT og børn med høretab. Rapporten giver et indblik i den evidensbaserede viden, der ligger til grunds for at tilbyde AVT til børn med høretab. Danmark bliver fremhævet som et foregangsland i den nyeste udgave Auditory Verbal UK (2022) A Sound Future: Raising expectations for children with deafness.