Lille pige. Hun har en grå trøje på. Hun kigger ind i kameraet og smiler stort.

I dagtilbud med høretab

Decibels erfaringer viser, at småbørn med høretab kan få rigtig god glæde af at gå i et pasningstilbud og møde andre børn, men at der kan være behov for kortere dage, fordi barnet med sin høreteknik bliver hurtigere træt - eller fordi barnet har brug for at lære at lytte og tale i et roligt miljø derhjemme.

Bliv klogere på opstart i vuggestue og børnehave via Decibels podcast

Du kan også blive klogere på dit barn med høretabs opstart i dagtilbud ved at lytte til Decibels podcastserie "Ny i høretab": "Afsnit 5: Vuggestue, børnehave og skolestart for børn med høretab": 

Lyt via Spotify 

Lyt via Apple Podcast

Herunder kan du høre et lille klip fra seriens afsnit 5: 

 

Tabt arbejdsfortjeneste

Det kan være en god idé at ansøge om tabt arbejdsfortjeneste, så du som forælder har mulighed for at hente tidligere. Det kan også give mulighed for hjemmedage og/eller eftermiddage, hvor du sammen med dit barn – efter en pause eller lur (alt efter barnets alder) kan lave aktiviteter sammen, som støtter barnet i sin høremæssige- og talesproglige udvikling. Det vil altid være individuelt, hvilke behov småbørnene har og en beslutning om eventuel tabt arbejdsfortjeneste, skal altid træffes på baggrund af den individuelle sag. Du kan læse mere om tabt arbejdsfortjeneste: 

Rådgivning
Far på gulvet med to børn. Drengen har en blå bluse på. Pigen har en lyserød bluse på. De kigger i en bog.

Tabt arbejdsfortjeneste (TAF) gives efter Barnets Lov §87 for at sikre, at du og din familie kan leve en så normal tilværelse som muligt på trods af dit barns høretab.

Socialstyrelsens anbefalinger

For småbørn med høretab i alderen 0-6 år anbefaler Socialstyrelsen, at de går inkluderet i den lokale institution med de nødvendige hensyn og relevant støtte med mindre, de har andre vanskeligheder end deres høretab, som giver behov for et specialiseret tilbud. Det er også Decibels anbefaling baseret på mange års – og mange familiers erfaringer. Du finder Socialstyrelsens anbefalinger via linket til Forløbsbeskrivelsen herunder.

 

 

Almen institution eller specialtilbud?

På siderne her tager vi primært udgangspunkt i det almene institutionstilbud. Vi anbefaler, at du alligevel tager de tanker og idéer med dig, som du finder her – nogle kan lige så godt være relevante for dig og dit barn, selvom der er andre vanskeligheder i spil. For alle børn handler det om at skabe et institutionstilbud, som understøtter barnet, men også udfordrer det til at komme videre på det enkelte barns præmisser. Husk på, at du som forælder kender dit barn bedst.

Mette Sara Pernille

I Decibel kan du som forælder til et barn med høretab få hjælp og rådgivning af både audiologopæd, socialrådgiver og psykolog.