Et barn med høretab skal stimuleres sprogligt og have hjælp til overhøring og læsning. Det får du alt sammen tips til her.
Når du har et barn med et høretab, har dit barn også ofte sprog, der skal indhentes eller snak i hverdagen, som dit barn ikke får med på grund af manglende strategier til overhøring. Derfor skal du have særligt fokus på sproget og særligt de dele af sproget, som kan være svære for børn med høretab.
Her får du en kort introduktion til vigtige dele af sproget som for eksempel Theory of Mind og auditiv hukommelse – ligesom du får helt konkrete idéer og tricks til, hvordan du arbejder med det i hverdagen.
Det er også i dette afsnit, at du bliver klogere på læsning, og hvorfor det er vigtigt, at du lærer dit barn med høretab gode strategier til overhøring. Der ligger nemlig en masse gratis informationer i overhøring. Alt dette og meget mere i dette afsnit.
Erfaring viser, at det er vigtigt, at børn med høretab bliver bevidste om, at de ikke hører normalt, og derfor skal tilegne sig nogle gode hørestrategier for at kunne følge godt med i en samtale og være en ligeværdig part i en dialog. Og dette gælder særligt i støjfulde miljøer.
Børn med høretab har brug for at få styrket og udviklet de områder af hjernen, der hører. Auditive verbale strategier og teknikker (AV-teknikker) er vigtige redskaber i dette arbejde.
Auditiv hukommelse er en vigtig del af den menneskelige hukommelse. Det gælder især for børn med høretab.
Overhøring er al den information, vores ører samler os, når andre taler omkring os. Udviklingspsykologien vurderer, at småbørn lærer 90 procent af hvad de ved om verden gennem overhøring. Overhøring er meget vigtigt for børn med høretab. Her kan du lære, hvordan du hjælper dit barn til at bruge overhøring.
Alle børn udvikler en forståelse for deres egne tanker, viden om verden, ønsker og overbevisninger. Som 3-4-årige begynder de at forstå, at andre mennesker har deres egne tanker. Det kalder vi for Theory of Mind. Man kan også kalde det evnen til at sætte sig i andres sted. Det hjælper os til at kommunikere bedre, fordi vi kan gøre os en forestilling om, hvad andre ved i forvejen.
Her får du idéer til, hvordan du leger med lyd med dit barn – inddelt efter dit barns alder.
Her får du masser idéer til læsning med det lille og det store barn med høretab, ligesom du bliver klogere på, hvad dialogisk læsning kan for dit barn med høretab.
I Decibel kan du som forælder til et barn med høretab få hjælp og rådgivning af både audiologopæd, socialrådgiver og psykolog.