AVT-terapeut og dreng med HA kigger i æsker sammen med drengens far.

AVT-forskningsprojekt

AVT-forskningsprojektet kørte fra 2013-2017. Projektet resulterede i, at AVT kom på finansloven og nu er blevet en integreret del af behandlingen for alle børn med høretab i Danmark.

Projektets resultater

Projektet resulterede i, at AVT i dag er en integreret del af den behandling, der tilbydes i sundhedssystemet for alle børn med høretab. Her kan du læse mere om AVT-metoden og om de forskningsartikler, projektet resulterede i. 

Missing indholdselement.

Der blev afholdt en konference som afslutning på projektet i maj 2017. Via linket herunder kan du læse et resumé fra konferencen:

Decibel AVT-forskningsprojekt blev gennemført fra 2013-2017, hvor 55 børn blev tilbudt 3 år med AVT. Målet med projektet var at afprøve AVT i en dansk kontekst og dokumentere, hvorvidt danske børn med høretab opnår alderssvarende talesprog, når de får 3 års AVT. Resultaterne fra projektet blev præsenteret på Decibels AVT-konference i maj 2017.

Hvorfor var AVT-forskningsprojektet vigtigt?

Decibels forskningsprojekt gik i gang i september 2013. Projektet afprøvede den specifikke interventions-metode Auditory Verbal Therapy (AVT) i Danmark. Formålet var dels at vurdere, om danske børn med høretab kan opnå et alderssvarende talesprog inden skolestart, når de deltager i et tre-årigt AVT-forløb og dels at vurdere, om AVT kan anvendes i Danmark, når metoden kræver intensiv deltagelse af forældrene, som i størstedelen af tilfældene begge er på arbejdsmarkedet. Projektet skulle afdække, hvordan børn med alle grader af høretab og med alle former for høreteknik fordeler sig på tværs af et spektrum af kommunikationsmuligheder fra udelukkende auditiv til udelukkende visuel. Endelig var det også et formål, at beskrive en nordisk tilgang til AVT og diskutere behovet for et nordisk/europæisk alternativ til den amerikanske certificering.

Ved projektets start var det kun børn med CI i Danmark, der fik tilbudt et år med et fast og standardiseret forløb med AVT-genoptræning i forbindelse med CI operationen. Børn med høreapparater og Bahs (benforankrede høreapparater) fik ikke samme mulighed.

2 langsigtede mål i forskningsprojektet

Forskning fra udlandet viser, at en tidlig indsats i forhold til genoptræning er afgørende for sprogudviklingen. Forskningen viser også, at en stor andel af børn, der følger et 3-årigt AVT-forløb sammen med deres forældre, opnår et alderssvarende talesprog forud for skolestart.

Projektet havde overordnet to langsigtede mål:

  • At børn og småbørn med et behandlingskrævende høretab bliver vellykket inkluderet i lokale institutioner og lokale skoler, så de opnår et uddannelsesniveau som deres jævnaldrende normalthørende kammerater
  • At børn med et behandlingskrævende høretab og andre vanskeligheder (f.eks. cerebral parese, infantil autisme og sjældne syndromer) oplever at få et liv på linje med deres jævnaldrende med samme vanskeligheder, uden at høretabet gør det sværere for dem

Hvem mødte familierne i projektet?

5 audiologopæder var ansat til at træne og teste børnene i projektet, hvoraf de tre er LSLS Cert. AVT:

  • Lone Percy-Smith, Cand. mag. i audiologopædi, har gennemført et 3-årigt mentor- og uddannelsesforløb i AVT og faglig leder i projektet. 
  • Jane Lignel Josvassen, Cand. mag. i audiologopædi og LSLS Cert. AVT.
  • Lena Nissen, Cand. mag. i audiologopædi og LSLS Cert. AVT. Arbejder på Vestdansk Center for CI, hvorfra hun var frikøbt til at teste og træne de 10 jyske børn, som var med i projektet. 
  • Jeanette Hølledig Mikkelsen, Cand. mag. i audiologopædi og LSLS Cert. AVT. Arbejder på Vestdansk Center for CI, hvorfra hun var frikøbt til at teste og træne de 10 jyske børn, som var med i projektet. 
  • Tanja Pihl Sandager, tidligere sekretariatschef i Decibel, var projektleder. 
  • Matilde Sandvej, Cand. mag. i audiologopædi, arbejdede med indtastning af data og kontrolgruppen af 60 normalthørende børn, der er matchet med de 60 børn med høretab i projektet. 

Status på projektet pr. januar 2016

Antal gennemførte sessioner de første 27 måneder var ca. 1800 (pr. 1.januar 2016). En familie faldt fra og to familier valgte et andet AVT-forløb og er erstattet. En familie er rådgivet til at stoppe AVT-forløb, fordi barnet havde brug for tegnsprog og en familie er på standby i projektet, fordi barnet havde behov for intensiv tegn-indlæring. 22 børn med CI og deres familier stoppede med udgangen af 2015, fordi familierne så havde modtaget 3 års AVT.

Størsteparten af børnene kommer til AVT med forældre og barnets lokale lærer/pædagog/tale-hørepædagog. Der ses en forskel i udbytte mellem børn med CI og høreapparater/Bahs. Ligeledes ses en forskel mellem børn med høretab og børn med normal hørelse. Nogle forældre vurderer, at de har dårlig samvittighed over ikke at træne nok AVT derhjemme, mange forældre har høje forventninger til deres barns fremtid, de fleste forstår målene fra AVT-undervisningen, størstedelen arbejder med målene derhjemme og forældrene opfatter det som deres ansvar, at lære deres barn at tale og høre. De foreløbige resultater understreger behovet for, at der også etableres et standardiseret genoptræningstilbud til børn med høreapparater og Bahs.

2016 byder på mange spændende udfordringer. De første resultater skal publiceres i videnskabelige tidsskrifter. Projektet skal fremlægges internationalt på den 14. internationale konference om CI, på AG Bells Convention og ved Nordisk konference i Gøteborg. I Danmark skal projektet fremlægges ved årsmødet for Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved og Halskirurgi, og selvfølgelig fremlægges projektet også på Decibels egen konference til november.

Pædiatrisk audiologi (børneaudiologi) er karakteriseret ved en tværfaglig indsats mellem forældre, kirurger, audiologer og audiologopæder og derfor består arbejdsgruppen for projektet af følgende: Lone Percy-Smith, Tenna Petersen, Matilde Sandvej, Tanja Pihl Sandager, Dorte Holst, Jane Lignel Josvassen, Lena Nissen, Jeanette Hølledig Mikkelsen, Per Cayé-Thomassen, Jørgen Hedegaard og Georg Busch.

Hvordan foregår en session?

Du vil sammen med dit barn med høretab typisk komme hver 14. dag hos AVT-terapeuten til en AVT session. AVT-terapeuten har forberedt en plan for sessionen, som tager udgangspunkt i de langtidsmål, han/hun har sat for dit barn. Hvordan en session bygges op kan variere AVT-terapeuter imellem.

Her et eksempel på, hvad du som forælder kan blive mødt med:

  • I samarbejde med dig og AVT-terapeuten foretages et funktionelt tjek af dit barns hørelse med Linglydene. Hvis AVT-terapeuten observerer, at dit barn har problemer med at høre Linglydene, vejledes du i forhold til dette
  • Dit barns talelyde undersøges, og der arbejdes med dem via f.eks. spil, boldkast eller anden legeaktivitet
  • Du og AVT-terapeuten samtaler med dit barn for at styrke kommunikationen og dit barns evne til at udtrykke sig talesprogligt (afhængig af alder og niveau) – nogle gange er emnet aftalt på forhånd og du er blevet bedt om at forberede dit barn på denne samtale
  • Du eller AVT-terapeuten læser bog/bøger for dit barn for at træne lytteevnen, sprogforståelsen og øge ordforrådet samt for at motivere dit barn til selv at producere talelyde/sprog. Afhængig af alder og dit barns talesproglige niveau er forventningen til dit barns udbytte af boglæsningen varierende
  • I leger eller laver aktiviteter, der skal motivere dit barn til at lytte og selv imitere/producere talelyde og talesprog. Legene/aktiviteterne bruges også til træning af auditiv hukommelse, forståelse af sociale spilleregler, forståelse af kommunikationsregler, sproglig planlægning af en aktivitet og til videreudvikling af fantasi. Afhængig af alder og dit barns talesproglige niveau er forventningen til dit barns udbytte af legene/aktiviteterne og sværhedsgraden af eventuelle opgaver varierende
  • Opsamling af dagens aktiviteter og overførsel af dem til din families hverdag. I samarbejde med dig forklarer AVT-terapeuten, hvilke sproglige og høremæssige indsatsområder, du skal have fokus på indtil næste gang

Gennem en session vil der ofte være sange, rim/remser blandet ind i legene/aktiviteterne.

AVT-teknikker

AVT-terapeuten vil undervejs i en session bruge, og vejlede dig i at bruge, forskellige AVT-teknikker, der øger det høremæssige fokus og stimulerer talesprogligt. Det forventes, at du i løbet af perioden selv tilpasser og anvender de viste teknikker både i hjemmet og i sessionen. Det forventes også, at du fra gang til gang fortæller AVT-terapeuten, hvordan det er gået siden sidst, og hvad der er sket af nye ting i dit barns udvikling.

Det forventes, at ét eller begge af barnets forældre deltager i AVT sessionerne. Pårørende med stor tilknytning til barnet kan også deltage sammen med barnet. Familiemedlemmer, pædagoger, tale- og hørepædagoger er altid velkomne til at deltage i sessionerne efter aftale med AVT terapeuten.

Halvårligt eller årligt tager AVT-terapeuten anerkendte sprogtests for at vurdere standpunktet hos dit barn. Resultaterne holdes op imod normen for normalthørende børn og kronologisk alder, så vidt det er muligt.

Se et klip fra en session

Her ser du et uddrag af en session, hvor William sammen med sin mor leger to forskellige lege. Den første leg har fokus på sekvensforståelse, auditiv hukommelse - hvor William skal huske tre ting - forståelse af en beskrivelse, ordmobilisering (kategori – dyr) og rolleleg.

I den anden leg arbejdes der med 3-4 ordsætninger, at overholde regler i leg, forståelse af forholdsord i og under, turtagning og Theory-of-mind.

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør