Høretekniske hjælpemidler
Høretekniske hjælpemidler understøtter dit barns primære høreteknologi og hjælper dit barn med at høre bedre over afstand og i støjfyldte omgivelser.
Hvad er høretekniske hjælpemidler?
Der findes mange forskellige høretekniske hjælpemidler. Fælles for dem er, at de understøtter dit barns primære høreteknologi (CI/høreapparater/Bahs) og hjælper dit barn med at høre bedre over afstand og i støjfyldte omgivelser. Mange moderne høretekniske hjælpemidler fungerer trådløst via streaming - f.eks bluetooth eller FM. Det kan f.eks. være en lille mikrofon, læreren bærer, som sender lyden af hans eller hendes stemme direkte til dit barns høreapparater eller CI. Du kan læse mere om nogle af de vigtigste typer høretekniske hjælpemidler her:
Til nogle typer høreteknologi følger der et hjælpemiddel med (f.eks. mini-mic til Cochlear Nucleus CI). De fleste høretekniske hjælpemidler skal anskaffes separat til skolen, børnehaven eller som personligt hjælpemiddel.
Hvordan skal høretekniske hjælpemidler bruges?
Høretekniske hjælpemidler skal bruges med omtanke – altså ikke i alle situationer, men hvor det er en nødvendig hjælp. Tænk altid brugen ind i samspil med en pædagogisk indsats. De høretekniske hjælpemidler må for eksempel ikke erstatte en pædagogisk indsats for at få et godt lyttemiljø i klassen. Altså, at det er vigtigt, at eleverne husker ikke at afbryde hinanden, men først taler når den anden er færdig med at svare. Og at man generelt har fokus på god samtalekultur i klassen til gavn for alle elever. De høretekniske hjælpemidler skal ikke være en krykke for barnet, så husk at stille de samme krav, som vi også stiller til børn med normal hørelse.
Hvornår skal mit barn begynde at bruge høretekniske hjælpemidler?
For nogle børn vil det være relevant med høretekniske hjælpemidler allerede i børnehaven, f.eks. i børnehaver med mange børn eller med en åben planløsning, der forårsager meget støj og uro, hvor barnet med høretab skal have læst historie højt, der skal gives kollektive beskeder, eller hvis børnehaven laver lidt boglige førskoleprojekter. Det kan også være en rigtig god idé at introducere høretekniske hjælpemidler i løbet af det sidste års tid i børnehaven, så barnet kender til hjælpemidlerne og har fået gode erfaringer med det før skolestart - der er under alle omstændigheder mange nye ting at forholde sig til, når man starter i skole, og hjælpemidlerne behøver ikke at være én af dem.
Hvem bevilger høretekniske hjælpemidler?
Skal dit barn have høretekniske hjælpemidler i skolen eller børnehaven, er det tale-hørekonsulenten, der har ansvaret. På folkeskoler finansieres hjælpemidlerne via skolens budget (kommunen), mens høretekniske hjælpemidler på privatskoler samt på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser finansieres STUK (Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet).
Hvem har ansvaret for de høretekniske hjælpemidler i hverdagen?
Det afhænger af barnets alder. For de små skolebørn gælder det, at det er en rigtig god ide at udpege en voksen omkring barnet, som tager ejerskab for, at det virker optimalt, og som de øvrige fagfolk kan gå til, hvis de har spørgsmål f.eks. i forhold til optimal brug og rette indstilling af teknikken. Den voksne skal også sikre, at batterierne er opladede, så systemet er klar til brug den efterfølgende dag. Det er vigtigt fra første færd at støtte barnet i at have fokus på den gode lyd og ikke nøjes med en halv-dårlig lyd.
Når dit barn er klar til det, så inddrag og lær dit barn at tage et større og større ansvar for, at udstyret bliver brugt og virker optimalt. Lav klare aftaler mellem dig som forælder, dit barn og skolen om ansvar, vedligehold og brug. For eksempel man i klassen udpege "mikrofon-dukse", så eleverne skiftes til at have ansvar for at finde mikrofonerne frem og sætte dem til opladning efter brug. På den måde bliver det tydeligt, at mikrofonerne er et fælles redskab i klassen.
På vej ind i teenageårene oplever nogle børn, at det netop kan være meget grænseoverskridende at skulle gå op og lægge teknikken på bordet foran alle klassekammeraterne. De har ikke lyst til at ‘stikke ud’. Så kan det være en god ide, at en klassekammerat kan få det ansvar. På den vis er det hele tiden vigtigt at være på dit barns side, når der laves aftaler for brugen.
Flere forældre har gode erfaringer med at lave en quick-guide om brugen af barnets høretekniske hjælpemidler, som bliver lamineret og sat op i klassen. Det kan være guld vær for en eventuel vikar, som ikke er bekendt med eller har meget lidt erfaring med brug af udstyret. Den kan også bruges til bedsteforældre eller i sammenhæng med fritidsaktiviteter.
Hvis udstyret går i stykker
Så skal udstyret altid sendes til det firma, der har produceret det. Husk altid at vedlægge en beskrivelse af fejlen, så firmaet ved, hvad de skal kigge efter under deres fejlsøgning. Ring eventuelt til firmaet først for at få at vide, hvor systemet skal sendes hen, og hvilke aftaler, der kan laves i den periode, hvor udstyret er til reparation. Hvem der skal betale for reparationen afhænger af, om garantiperioden er udløbet, og hvem der i sin tid betalte for udstyret.
Høretekniske hjælpemidler som personligt hjælpemiddel
Nogle familier har stor gavn af at få et høreteknisk hjælpemiddel til brug derhjemme og på tur i hverdagen. Det kan f.eks. være nyttigt, når I kører bil, er på cykeltur eller til stor familiefest. Høretekniske hjælpemidler til privat brug skal ikke finansieres via skole/børnehave, men bevilges som personligt hjælpemiddel i kommunen efter Servicelovens § 112 - jeres tale-hørekonsulent kan hjælpe med mere information.
Hvem forhandler og producerer høretekniske hjælpemidler?
Du finder en forhandlerliste her: