Mor og lille dreng. Drengen har en blå trøje på. Moren har en grå trøje på. De sidder ved et bord. Drengen har en blyant i hånden.

Cochlear implant (CI)

Et Cochlear Implant (CI) er et avanceret høreapparat, som kan skabe kunstig hørelse hos mennesker, der er helt døve eller har svært høretab. Navnet cochlear implant henviser til cochlea, sneglen, som er sanseapparatet for hørelsen i det indre øre.

Et CI består af en udvendig del og en indopereret del:

  • Den udvendige del består af en mikrofon, en processor og en sender (som også kaldes spolen).  Processoren sidder som regel bag øret, men kan også bæres andre steder på kroppen eller sidde direkte på hovedet over den implanterede del. Senderen sidder fast på hovedet via en magnet, der holder den fast til implantatet. 
  • Den indvendige del består af et implantat, som er en indopereret enhed. Den rummer en magnet og en modtager, som er indopereret under huden bagved øret og en elektrode, der ligger i det indre øre og stimulerer nervefibrene i sneglen. Disse signaler sendes så videre til bl.a. hørebarken i hjernen.

Bliv klogere på CI med Decibels podcast

Du kan også blive klogere på CI ved at lytte til Decibels podcastserie "Ny i høretab": "Afsnit 3: Explainer - CI"

Lyt via Spotify 

Lyt via Apple Podcast

Herunder kan du høre et lille klip fra seriens afsnit 3.2, som er et explainer-afsnit om CI: 

 

Sådan virker et CI

For at forstå hvordan et CI virker, er det vigtigt først at forstå, hvordan en normal hørelse fungerer. Det kan du læse mere om her. Børn og andre, som kan have gavn af CI, har et sensorineuralt høretab. Det vil sige, at årsagen til høretabet findes i sneglen eller i hørenerven, hvor de små hårceller kan være ødelagte. Derfor kan sneglen ikke lede lyden videre til hjernen. Et CI stimulerer hørenervens fibre direkte med elektriske impulser, som "erstatter" hårcellernes funktion. 

Illustration af hvordan et CI fungerer

Når man hører med CI, sker der følgende:

1) Lyd fra omgivelserne opfanges af mikrofonen

2) Processoren koder lyden om til digitale impulser, som sendes videre til spolen

3) Spolen sender signalerne gennem huden til implantatet, hvor de omdannes til elektriske impulser

4) Impulserne sendes fra implantatet til elektroden i øresneglen, som stimulerer sneglens nervefibre.

5)  Nerveimpulserne sendes derefter fra hørenerven til hjernen, hvor de tolkes som lyd

Forventninger til udvikling af hørelse og talesprog med CI

Et barn med CI har mulighed for at lære at høre, blive god til at lytte og udvikle et helt alderssvarende talesprog i løbet af sine første leveår, med mindre der er øvrige handicaps, som hindrer dette. Det er dog afgørende, at barnet bliver implanteret hurtigst muligt, og at barnet modtager en specialiseret genoptræning med fokus på at optræne den nye hørelse og støtte den talesproglige udvikling. Du kan læse mere om udvikling af hørelse og talesprog hos børn med høretab her.

Husk også altid at have høje forventninger til, at dit barn med høretab kan opnå et alderssvarende talesprog og stil krav til, at alle voksne omkring dit barn med høretab også har høje forventninger og handler derefter – også selvom du ikke synes, at den høremæssige udvikling og sproget har lige så meget fart på, som du kunne ønske. Husk på, at dit barn skal igennem den samme sproglige udvikling som normalthørende børn, det går bare lige lidt langsommere i starten, fordi dit barn er bagud med at høre og også skal lære at høre med sin nye hørelse.

Kan mit barn få CI?

NB: Informationen her er udelukkende retningsangivende - søg altid rådgivning på audiologisk afdeling eller hos andet sundhedsfagligt personale. 

Det vil altid være en audiologisk overlæge, som vurderer, om et barn er kandidat til CI. Som forælder vil du blive henvist til audiologisk afdeling på henholdsvis Rigshospitalet og Århus Universitetshospital, hvor landets to CI-centre, der implanterer børn, er placeret. Personer over 18 år kan også blive henvist til Odense Universitetshospital.

Læs mere i Kliniske retningslinjer for pædiatrisk cochlear implantation i Danmark 

De kliniske retningslinjer beskriver udredning, operation samt den efterfølgende  behandling, som varetages i sygehusregi. Retningslinjerne beskriver også monitoreringen af det sproglige udbytte hos CI-opererede børn. Retningslinjerne er udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2012 og kan læses her

CI kan være relevant, hvis: 

  • Dit barns høretab skyldes en defekt i det indre øre -  f. eks. hos børn med pludselig opstået døvhed som følge af meningitis eller andre sygdomme
  • Dit helt lille barn er født døv eller med en kraftig  hørenedsættelse
  • Dit barns høretab er progredierende (forværres) og barnet derfor ikke længere har gavn af deres høreapparater

Børn over 5 år, der aldrig har hørt, har ikke samme mulighed som mindre børn for at lære at høre og tilbydes derfor normalt ikke operation. 

For at få CI, skal dit barn kunne tåle, at blive lagt i fuld narkose og kunne gennemgå en operation, som varer 4 timer. Efter implantationen skal både du som forælder og dit barn være indstillet på, og i stand til, at deltage i genoptræning af den nye hørelse, så dit barn kan blive god til at høre.

CI-producenter

Vær opmærksom på, at der aktuelt findes fire forskellige CI-producenter på det danske marked: Advanced Bionics (AB), Cochlear, Oticon Medical og Med-El. Vi anbefaler, at I taler med jeres CI-center om de forskellige produkter. Du kan læse mere om valg af produkt her

Genoptræning

Selvom dit barn får adgang til en god hørelse med CI, er det stadig ikke en normal hørelse. Derfor er det vigtigt, at dit barn modtager en specialiseret genoptræning med fokus på, at lære at bruge sin hørelse og at tilegne sig talesprog og indhente den talesproglige forsinkelse.

For at sikre optimalt høremæssigt og sprogligt udbytte, tilbydes alle CI-opererede børn og deres familier ambulant høremæssig genoptræning efter CI-operationen i form af Auditory-Verbal Therapy (AVT). 

Læs mere om AVT her: 

Logo med røde bogstaver, AVT. A'et ligner et smilende ansigt.

AVT er forkortelsen for Auditory Verbal Therapy (auditiv verbal terapi / auditiv verbal træning). AVT er en forældrebåret rehabiliterings-metode til at optimere børnenes høremæssige og sproglige udvikling. AVT er et afgørende led i den audiologiske behandling af barnets høretab. Høreteknikken kan nemlig ikke stå alene.

I Sundhedsstyrelsens retningslinjer for den initiale høremæssige genoptræning står der, at børn med CI gennem hele barndommen vil have behov for vedligeholdende høremæssig undervisning, og at det bør sikres at det sproglige udbytte monitoreres. Teknisk kontrol og sproglig monitorering foregår i de efterfølgende år løbende efter specifikke retningslinjer: 1, 2, 3, 4, 5 samt 10 og 15 år efter implantation monitoreres barnets høremæssige og sproglige udbytte med standardiserede tests.

Tag derfor fat i din audiologopæd på CI-Centeret for at høre, hvordan det i praksis foregår. Du kan læse mere om Sundhedsstyrelsens retningslinjer for den initiale ambulante auditive efterbehandling her.

Børn med CI bør gennem hele barndommen løbende tilbydes en indsats for at styrke den auditive og verbale udvikling. Udover AVT-forløbet er det kommunen, der har ansvaret for at tilrettelægge en indsats, der passer til barnets behov. Hvordan kommunerne vælger at forvalte denne opgave er forskellig og Decibel foreslår derfor, at du tager kontakt til kommunen for at spørge, hvordan indsatsen vil forløbe i jeres situation. Læs Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse for at blive klogere på, hvordan det kommunale ansvar og arbejde kan se ud. Kommunen  har både pligt til yderligere genoptræning af barnet, støtte til familien og vejledning i institutionen/skolen. Læs mere her om, hvad du kan bruge din kommunale tale-hørekonsulent til. 

Husk høje forventninger

Børn bliver tilbudt CI med forventningen om, at de kan lære at høre og få et velfungerende talesprog.

Har dit barn andre vanskeligheder?

Hvis barnet har andre vanskeligheder, tilstræbes en udvikling ligesom normalthørende børn med samme vanskeligheder. Børn med andre vanskeligheder har brug for et langsigtet intensivt genoptræningsforløb med fokus på lyd og tale. Erfaringerne viser, at disse børn kan være længere tid, end forventet, om at bruge deres lyd og udvikle et talesprog.

Ingen pauser med CI

Dit barn med CI skal ikke have pauser fra CI. Det er der flere grunde til:

  • Processorerne bør være indstillet, så dit barn kan færdes i alle lydmiljøer uden problemer eller ubehag. Virker dit barn utilpas i en given situation, skal du finde årsagen og handle derefter – og ikke pr. automatik tænke, at det må være hørelsen, der giver ubehag. Der kan være tale om tusind andre ting end hørelsen f.eks. sygdom, utryghed ved en uvant situation, sult, hjemve osv. Med det sagt, så skal du naturligvis indtænke muligheden for, at processorerne er indstillet for højt eller på anden måde forkert. Her er det vigtigt, og især med mindre børn, der ikke kan forklare sig, at afprøve det i flere situationer for at se, om det er en tilbagevendende problematik. Dit barn med CI skal behandles som alle andre børn, og gives omsorg og tryghed, men processorerne skal blive på
  • Det kan være utrygt for dit barn at få processorerne af, da dit barn så ikke længere kan orientere sig sansemæssigt, som han eller hun plejer – normalthørende kan heller ikke slukke for ørerne – og vilkåret skal være det samme for børn med CI
  • Hvis du eller andre siger til dit barn med CI, at han eller hun lige kan holde pause og tage processorerne af, så får dit barn særregler, og risikerer at blive stigmatiseret som ‘noget særligt’ blandt jævnaldrende. Derudover får dit barn et signal om, at det er ok at ‘melde sig ud’ af det omgivende samfund i en periode – og det er det ikke, hvis forventningerne er, at dit barn skal være en del af den hørende omverden og have samme vilkår som andre
  • Når teenageårene kommer, vil der ofte være nogle tanker om det kosmetiske aspekt. Hvis dit barn fra lille har fået lov til at tage processorerne af, når han eller hun vil, så kan det i denne periode være særligt svært, at få dit barn til at have processorerne på – måske vil dit barn vælge kun at gå med én processor. Dette er usmart set i lyset af, at den sproglige udvikling fortsat er i gang i de år og dermed er det altafgørende at få den bedste lyd til hjernen – altid
  • Husk også, at hjernen er bagud i forhold til at have hørt ord – så CI’erne skal altid være på for hele tiden at udvikle den del af hjernen, der bearbejder lyd og sprog
  • Men det er ok, at dit barn ikke sover med dem om natten
10 vigtige, når der er lyd på
  • Lær dit barn omverdenens lyde at kende
  • Vis i begyndelsen dit barn, hvor lyden kommer fra
  • Tro på, og forvent, at dit barn kan høre
  • Tal med dit barn – sæt ord på alt
  • Vis at tale er sjovt og nyttigt
  • Giv positiv respons, når dit barn reagerer på lyd og/eller tale
  • Tal tydeligt og fremhæv det vigtigste ord ved at lægge særligt tryk på det
  • Syng og leg med dit barn
  • Kig og læs bøger med dit barn
  • Gør alt det, du også ville gøre med et normalthørende barn

Muligheder for hjælp og støtte fra kommunen

Du vil som oftest have brug for at tage noget orlov i forbindelse med CI-operationen. Tal med din kontaktperson på CI-centret og få ham eller hende til at skrive en anbefaling til din kommune. Men du skal selv skrive en ansøgning til din kommune. CI-centrene vil typisk anbefale, at du tager 3 måneders orlov, efter dit barn er blevet CI-opereret (se Kliniske retningslinjer for pædiatrisk cochlear imlantation, 2012).

Du vil også kunne få brug for tabt arbejdsfortjeneste i en periode efter, dit barn har fået CI. Dit barn skal bruge mere energi end normalthørende børn i institution eller skole, fordi det ikke får en normal hørelse. Samtidig skal dit barn lære at bruge sin nye lyd og indhente eventuel talesproglig forsinkelse. Mange børn har derfor brug for kortere dage i institutionen eller i SFO efter skole. Du skal selv sørge for at skrive en ansøgning til din kommune om tabt arbejdsfortjeneste, men du kan få din kontaktperson på CI-centret til at skrive en anbefaling til kommunen herom.

Du skal være klar over, at det ikke er muligt, at sige noget generelt om, hvad du eller dit barn har ret til. Det vil altid være en personlig vurdering fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) eller din sagsbehandler. Derfor er det vigtigt, at være godt forberedt, når du skal tale om f.eks. tabt arbejdsfortjeneste eller støttetimer i vuggestuen. 

Du kan læse mere om mulighederne for støtte her: 

Familie på tur udenfor.Mor har lille pige på skuldrene. Far har lille dreng på skuldrene. De har vinterjakker på. De smiler.

Når du er forælder til et barn med et høretab, er du samtidig en del af et system som du skal samarbejde med - og en gang imellem også udfordre - for at sikre, at dit barn får de bedste muligheder og den bedste udvikling. Læs mere om hvem du møder i systemet, gode råd til samarbejde samt hvordan du søger om blandt andet dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i din kommune.