En dreng og hans far ser i en bog med AVT-terapeuten til en AVT-session

Hvem kan få AVT?

Et AVT-forløb er en integreret del af behandlingen for alle børn med høretab i Danmark.

Børn fra 0-5 år

Alle børn fra 0 til og med 5 år, der starter op i behandling for et høretab, bliver tilbudt et 3-årigt AVT-forløb sammen med deres forældre. 

Forløbet er landsdækkende og tilbydes i alle fem regioner til alle børn med høretab.

Børn fra 6-18 år

Børn med cochlear implant (CI) og ABI

Børn og unge, som får ensidigt eller dobbeltsidigt cochlear implantat (CI) eller ABI efter de fylder 6 år, får tilbudt et 1-årigt AVT-forløb på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet, de to CI-centre.

Det 1-årige AVT-forløb står beskrevet i Sundhedsstyrelsens  kliniske retningslinjer for pædiatrisk cochlear implantation for børn og unge med CI og har været gældende siden 2012.

Børn med høreapparater (HA) eller bahs

Børn og unge som får HA eller Bahs (mildt og moderat høretab) efter de fylder 6 år, får ikke tilbudt AVT-forløb på AVT-centrene. De fleste afdelinger vil dog vejlede forældrene efter AV-principper med at have fokus på den auditive sans, og ellers kan forældre henvende sig til kommunens tale-hørekonsulent for vejledning i lyttetræning og sprogstimulerende aktiviteter.

Fire piger på ca. 8-12 år krammer og smiler til fotografen

Er AVT for alle børn og familier?

To- og flersprogede familier

AVT er også for familier, hvor den ene eller begge forældre har et andet sprog end dansk talesprog som modersmål. Jeres AVT-terapeut vil vejlede dig i, hvordan du med afsæt i dit eget modersmål kan stimulere dit barns hørelse og sprog. Hvis du som forælder ikke taler og forstår dansk eller engelsk talesprog, kan en tolk deltage i AVT-sessionerne med dig. 

Døve tegnsprogsbrugere

Der fødes årligt ca. 1-2 døve børn af døve forældre, som har tegnsprog som modersmål, og også de børn kan have stor udbytte af AVT.  De forældre vil selvfølgelig lære deres barn tegnsprog, men ved AVT-sessionerne og  ved AVT-træningen  i dagligdagen vil forældrene have brug for en pædagogisk kontaktperson, som involveres intensivt i at lære barnet at bruge sin lyd – i samarbejde med forældrene og efter forældrenes ønske. En tegnsprogstolk vil deltage til AVT-sessionerne.

Børn med andre vanskeligheder udover høretabet

I ganske få og helt særlige tilfælde kan barnet med høretab ikke profitere af AVT. Det kan der være flere grunde til. Det kan være, at barnet ikke har adgang til god nok lyd med sin høreteknik, eller at barnet har så massive andre vanskeligheder udover sit høretab, at det ikke er muligt for barnet at lære at bruge det lydlige input. I de ganske få og helt særlige tilfælde er det vigtigt, at familien tilbydes en anden type træning, som barnet kan profitere af. Her kan du læse mere om forskellige kommunikationsformer.  Men for langt størstedelen af børn med høretab – også for børn med andre vanskeligheder – vil AVT være en god metode med et stort udbytte for det enkelte barn.

Artikel
Illustrationen viser en mor i profil som taler med sin baby. Lyd vises som flydende linjer der går ind via ørerne og optil babyens hjerne.

De nyeste tal fra det 3-årige AVT-forløb viser, at 83% af børnene bliver sprogligt alderssvarende. Hvis man kun ser på børn fra hjem, hvor der udelukkende tales dansk talesprog, er tallet hele 91%. Men hvad med den resterende del af børnegruppen? Her kan du finde svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om de børn, der ikke bliver sprogligt alderssvarende efter 3 års AVT.

I denne artikel kan du læse mere om de børn som ikke bliver sprogligt alderssvarende efter tre år med AVT.