Portræt af Decibels direktør Stella Dyrberg

Stella Dyrberg

Stella Dyrberg Bliver Ny Direktør For Decibel

Nyhed

Det er med stor glæde, at bestyrelsen kan offentliggøre, at Decibels nye direktør er fundet. Valget er faldet på Stella Dyrberg, der kommer fra en stilling som HR-chef i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune.

Stella har også været formand for Decibel siden 2017 og frem til den nyligt afholdte generalforsamling, og kender derfor foreningen og problematikkerne for børn og unge med høretab til bunds.

“Jeg glæder mig meget til at arbejde videre for Decibels vigtige sag nu – selvfølgelig i en ny rolle – sammen med de seje frivillige og de dygtige ansatte. Noget af det jeg glæder mig særligt til er at binde videnscenterets forskning tættere sammen med foreningen til gavn for alle vores medlemmer. Og det ser jeg meget frem til,” fortæller Stella Dyrberg.

Stella Dyrberg har første dag som direktør 1. april 2020.

Stella er gift med Tore og har sønnerne Georg, Osvald og Walther. Osvald, som går i 2. klasse, har CI.