Tre mulige børnehaver - hvordan vælger man?

Frederik er 3 år og 3 måneder og har høreapparater. I januar 2017 startede han i børnehave. Men allerede da der var knap et år til at Frederik skulle skifte fra dagpleje til børnehave, blev hans forældre Anne Hedegaard og Lars Poulsen enige om, at få talt med alle tre børnehaver i byen.

Frederiks mor, Anne, fortæller her om deres forberedelser til Frederiks børnehavestart:

De tre børnehaver

Vi bor i en lille by ti minutters kørsel fra Aalborg. I byen er der adskillige dagplejere, en skole og tre børnehaver. De tre børnehaver har forskellig størrelse. Der er en lille børnehave med plads til 25 børn, en mellemstor med plads til 45 børn og en stor med plads til 80 børn. Vores ældste søn på 5 år er normalthørende, og går i den sidstnævnte børnehave, så den kendte vi i forvejen til, dog ikke i forhold til hvad de kan tilbyde børn med særlige udfordringer.

Spørgsmål, ønsker og forventninger til den kommende børnehave

Vi satte os ned, og startede med at skrive vores forventninger til børnehaven ned – hvilke ønsker og håb havde vi for Frederik og hans dagligdag i børnehaven?

Resultatet af dette blev til følgende ønskeliste:

Forventninger til Frederiks børnehave

• At Frederik kan have en dagligdag i institution uden at være fuldstændig bombet, når han kommer hjem om eftermiddagen

• At Frederik, så vidt det er muligt, indgår i de daglige vaner og rutiner i institutionen

• At der afsættes ekstra ressourcer til at sætte sig ind i, og arbejde med viden om høretab

• At der afsættes ekstra tid/ressourcer til os som forældre – i form af et større forældresamarbejde f.eks. med en slags dagbog eller hyppige korte snakke med Frederiks primære pædagog

• At Frederik bliver fulgt mere tæt end hans normalthørende jævnaldrende i forhold til:
  • Forståelse for fælles beskeder
  • Gene af støj
  • Sproglig udvikling
  • Dannelse af relationer
  • Træthed

Vi satte os også ned og fandt frem til nogle spørgsmål, som vi ville stille til de forskellige børnehavers ledere og eventuelt pædagoger, hvis disse var inviteret med til møderne.

Til sidst blev vi enige om, at det var vigtigt at fortælle dem om Frederik som person, hvor han var i sin udvikling, og hvad der er vigtigt at huske på.

Vi skrev ned, at Frederik er ved at nærme sig et aldersvarende sprog, og hvilken plan der var lagt for Frederik i dagplejen, samt at det er vigtigt at have engagement og høje forventninger for at sikre at barnet når langt i sin udvikling.

Inden vi tog til møderne i de tre børnehaver, tænkte jeg meget over størrelserne på børnehaverne. Jeg havde faktisk næsten allerede besluttet i mit hoved, at den største børnehave nok var for stor, og med for stor mener jeg, at der var for mange børn, og at det nok ville være den børnehave med mest støj i.

Møde med børnehaverne

Vi tog på besøg og vi fik nogle gode indtryk af alle tre børnehaver og deres personale. Vi havde valgt ikke at tage Frederik med til møderne med de mulige børnehaver. Vi ville først tage ham med på besøg, når vi havde valgt den børnehave, som han skulle gå i.

Vi blev vist rundt i alle børnehaverne, hvilket var rigtig godt. Møderne lå alle om formiddagen mens der var fuldt antal børn i institutionerne. Det gav et ret godt billede af, hvordan strukturen i børnehaven var, og af støjniveauet.

Vi endte med at vælge

Det viste sig, at der var en del støj i den mindste børnehave. Lokalerne var ret små og af ældre dato, og der var ikke rigtig gjort så meget i forhold til akustikken. Selvom der var flere rum, som børnene kunne fordele sig ud i, virkede institutionen lidt trang. Ellers var vores indtryk af stedet positivt. Børnehaven havde allerede gjort sig nogle tanker om hvordan de ville forme Frederiks hverdag, f.eks. lægge små pauser ind på faste tidspunkter for ham, så han ikke blev for træt i hovedet. Vores indtryk var, at de var rigtig engagerede i at modtage et barn med høretab.

I den mellemste børnehave var der meget støj. Lokalerne her var også af ældre dato, og der var en opdeling på to stuer. Her havde personalet også allerede gjort sig tanker om Frederiks dagligdag, og om hvem der skulle være hans primære pædagog. Igen fik vi et fint indtryk af børnehavens engagement.

Vores besøg i den største af institutionerne var det mest positive. Børnehavens fysiske rammer var forholdsvis nye, og der var mange rum og arealer at fordele børnene på. Den daglige struktur i børnehaven var meget fast og præcis. Dette kunne tydeligt mærkes på støjniveauet, som trods det større antal børn, faktisk var det laveste ud af alle tre børnehaver.

Der var stort engagement at spore blandt personalet. De havde allerede gjort sig overvejelser om hvilken stue Frederik skulle på – nemlig den med flest opdelings-muligheder, og som lå tættest på soverummet, for at sikre at han altid havde mulighed for, at komme ind for sig selv og få små pauser fra støj i løbet af dagen. De havde også allerede valgt den pædagog, som skulle være hans primære pædagog, og hun var med til mødet. Hun var meget engageret og ivrig efter at tilegne sig ekstra viden om sproglig udvikling, samt ny viden om sprogudvikling for børn med høretab.

Børnehaven fremlagde endda et forslag om et fast tidsrum for Frederiks pauser, samt hvordan de ville sørge for, at han kom først eller sidst til nogle af de daglige rutiner, som er forbundet med uro og støj, f.eks. frokost eller når børnene skal tage overtøj på i garderoben. Dette for at sikre, at han kunne have fokus på (og overskue) gennemførelse af den daglige rutine uden at blive ramt af træthed og frustration.

De vigtigste pointer

For os faldt valget af børnehave på den institution vi mindst havde forventet. Det siger noget om, hvor vigtigt det er, at komme ud og se, opleve og høre om de institutioner man har i kikkerten.
Vi fokuserede fra begyndelsen på, at Frederik skulle et sted hen, hvor støj-generne ikke var for store, og at der kunne gøres noget, for at give ham et afbræk fra støjen, hvis der blev behov for det.

Undervejs i processen opdagede vi, hvor vigtigt en fast struktur på dagligdagen i institutionen er. Det er med til at skabe mere ro, alle børnene ved hvad der skal ske, og der opstår ikke en masse kaos. Jeg tror, at dette måske især er vigtigt for børn med høretab, for at de nemmere kan klare en hel dag i børnehave uden at være helt bombede, når de kommer hjem.

Det har været vigtigt for os, at finde en børnehave der ville Frederik. Vi ville være sikre på, at der var den rette indstilling til at arbejde med Frederiks sproglige udvikling og udfordringerne i forhold til hans høretab. Det engagement kunne vi heldigvis mærke i alle tre børnehaver, men det var størst i den børnehave, som vi endte med at vælge. Det er vigtigt at lytte til sin mavefornemmelse efter at have besøgt institutionerne og mødt personalet.

Vi gav børnehaven besked om, at vi nu havde skrevet Frederik op til at starte hos dem, og de gik i gang med at lave akustiske forbedringer i form af store opslagstavler på samtlige stuer, men specielt på Frederiks stue allerede inden opstarten.

Forberedelserne gav ro

Vi havde ro i maven omkring børnehavestarten, fordi vi følte, at vi havde forberedt os godt. Ved at være i god tid, og få afklaret, hvilken institution han skulle gå i, kunne vi også bedre klæde pædagogerne på til opgaven. I den forbindelse allierede vi os med Frederiks småbørnsvejleder fra Center for Høretab i Aalborg.
Hun har fulgt Frederik siden han var seks måneder gammel, og skal følge ham helt frem til skolestart. I forbindelse med Frederiks børnehavestart introducerede hun personalet i institutionen til, hvad det vil sige at have et barn med høretab på stuen. Hun gav personalet tips og tricks til hvordan de skaber det bedst mulige lyttemiljø i børnehaven, samt hvilke ting de skal fokusere på i kommunikationen med et barn med høretab. Hun besøger Frederik cirka hver 2-3. uge efter børnehavestarten for at støtte hans primære pædagog så meget som muligt.