Min datter går på specialskole

Hvad skal vi vælge

For nogle år siden (2007, red.) stod vi derfor foran de svære overvejelser, som mange af os forældre, hvis børn har CI og tillægshandicap, står overfor. Der skulle til at træffes et valg vedr. skoleplacering – og vi vidste det ikke blev nemt.

Testning forud for skoleplacering

På et familiekursus i Legoland var vi kommet i snak med nogle af de andre forældre fra specialgruppen, der fortalte, at der fandtes noget, der hed en neuropsykologisk test. Dette var vi ikke vidende om. Da vi kom hjem, tog vi derfor kontakt til PPR i Odense Kommune, som sendte os videre til den psykolog, der var tilknyttet den børnehave Camilla på daværende tidspunkt gik i. Psykologen blev kontaktet og det viste sig, at hun tilfældigvis havde en neuropsykologisk baggrund, som hun lovede at bruge, når hun skulle teste Camilla i forhold til hendes skoleplacering.

På dette tidspunkt kontaktede vi også den overlæge, som tidligere havde tilset Camilla på børneambulatoriet på Odense Universitetshospital. Vi forklarede ham, at konflikterne med Camilla ikke var blevet mindre med tiden – tværtimod. Hendes problemer med koncentrationsbesvær, manglende hukommelse og empati og ikke mindst de adfærdsmæssige og sociale problemer var på dette tidspunkt blevet tydeligere. Det skal siges, at Camilla gjorde gode fremskridt i børnehaven, hvilket skyldtes deres faste rammer og en stram struktur som gjorde, at Camilla bedre kunne overskue sin hverdag. Rammer vi desværre ikke kunne tilbyde hjemme hos os selv i samme grad. Overlægen tog vores bekymringer seriøst, og han ville gerne have en kopi af psykologtesten tilsendt, når den forelå.

Camilla blev herefter testet. Hun deltog flot i testen og syntes det var spændende. Testen viste, at hendes helt klare styrker var sprogligt og visuelt. I de tests, hvor hun skulle bruge sine visuelle kompetencer, var hun godt og vel alderssvarende. Neuropsykologen sagde dengang, at det måske ville kunne hjælpe os, hvis vi kunne vænne os til at tænke på Camilla som en pige, der var 6-7 år udenpå, men kun 3-4 år indeni. Det har vi efterfølgende tænkt meget over: Måske havde vi stillet for store krav til hende, fordi vi ikke helt havde forstået, at hun udviklingsmæssigt ikke har en alder, men flere forskellige alt efter, hvad der kræves af hende.

Når jeg skriver, at Camilla var godt med sprogligt, er det selvfølgelig set i forhold til hendes hørealder, som på dette tidspunkt var 4 år. Hun var ofte i problemer og blev frustreret, når hun havde en hel masse, som hun gerne ville fortælle, men ikke havde et ordforråd, der var stort nok til at forklare os det, hun gerne ville. Samtidig havde og har hendes hjerne svært ved at kapere alle de indtryk, hun får.

Skolevalg

Vi havde oprindeligt sat næsen op efter at få Camilla ind på vores lokale skole, der rummer en rimelig stor og ny specialafdeling. Men det vidste sig, at der var lukket for yderligere tilgang. I stedet var vi på besøg på to andre skoler i Odense: En folkeskole med en nyere heldagsafdeling tilknyttet og en ren specialskole (Nørrebjergskolen).

Vi blev hurtigt interesseret i specialskolen, da personalet her virkede yderst professionelt, rammerne var i orden og skolen havde erfaringer med CI fra en ældre elev. Endvidere arbejdede de med individuelle dagsskemaer, som Camilla ville få brug for. Derudover havde de tekniske hjælpemidler til rådighed, som vi ikke tidligere havde set.

Ulemperne ved heldagsafdelingen på den almindelige folkeskole var, at de var nystartede og først i det nye år skulle til at renovere lokaliteterne, så vi reelt ikke kunne se, hvordan det færdige resultat kom til at se ud. De kunne heller ikke rigtig svare på alle de spørgsmål, vi havde. Retfærdigvis skal det dog siges, at det var fordi, det hele også var nyt for dem. Vi mente dog ikke, at hverken Camilla eller vi var tjent med, at det hele først skulle til at bygges op, da vores tid var og er for kostbar til den slags forsøg!

Efter vi havde besluttet os, sendte vi et brev til chefpsykologen i Odense Kommune med argumenterne for vores skoleønske. Vi vidste, at chefpsykologen var med til det årlige visitationsudvalgsmøde, der foregår i februar måned i Odense Kommune. Det er på dette møde børn med specialbehov bliver placeret på de forskellige skoler. Derudover sikrede vi os opbakning til vores ønske fra både børnehaven og psykologen. Heldigvis tog visitationsudvalget vores argumenter og ønsker til efterretning uden yderligere sværdslag. Der blev set med velvilje på vores argumentation, og alle professionelle bakkede op om vores ønske. Det skal siges, at vi havde gjort et godt stykke forarbejde m.h.t. besøg på de mulige skoler i god tid, samt god og skriftlig argumentation for vores ønsker. Jeg er ret sikker på, at det har hjulpet os. Jeg ved ikke, hvad udfaldet var blevet, hvis vi ikke selv var gået meget aktivt ind i skolevalget.

Forud for skolestart

Da skolevalget lå fast tog vi kontakt med skolen omkring hjælpemidler (FM) til klasselokalet, elevmikrofoner m.v. Vi fik konsulentbistand fra Fredericiaskolen til denne opgave. Konsulenten vurderede i samarbejde med skolen, hvilke behov der var. Herefter begyndte Camilla i Yngste-klassen, der består af de mindste børn, svarende til ca. 0.-3. klasse. Denne klasse er yderligere opdelt i mindre grupper, hvor de prøver at sætte børnene sammen, således at disse arbejder tæt sammen med nogen på samme niveau.

Inden skolestart var der primo juni lagt to praktikdage ind, hvor Camilla og vi kunne komme og følge en skoledag. De nye elever fik set, hvor de skulle gå i skole og hvor deres klasse lå. Vi voksne kunne få afklaret spørgsmål, snakke om vores børns vaner, måder at gøre ting på o.s.v. Om aftenen den sidste dag var der et forældremøde, hvor vi fik mere information.

Det var ikke muligt at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste til disse to praktikdage, da det åbenbart ikke vurderedes nødvendigt for Camilla at få en god opstart! Fra skolens side, var der ikke lagt op til, at vi skulle være ret meget med til august, når det for alvor gik løs. Det ville simpelthen forstyrre børnene for meget, hvis der sad en hel flok forældre og kiggede på. Det kan jeg egentlig godt forstå. Vi besluttede derfor at deltage i praktikdagene for egen regning.

Nørrebjergskolen i praksis

Vi må sige, at vore forventninger til Nørrebjergskolen er blevet indfriet. Vi har et glimrende samarbejde med skolen. Når vi ringer, er de altid søde til at svare på spørgsmål, og de agerer professionelt og fagligt kompetente. Samtidig har de, ikke uvæsentligt, hjertet på rette sted.

Inden Camilla begyndte på skolen, havde vi betænkeligheder i forhold til, hvordan de ville stimulere hende sprogligt. Vi havde valgt skolen ud fra parametre, der tog hensyn til alle Camillas problemstillinger og ikke kun tale/høre problematikken. Det viste sig heldigvis hurtigt, at Nørrebjergskolen godt kunne rumme alle problemstillingerne. Via en vedholdende, koordineret og struktureret indsats, har de oven i købet fået flyttet Camilla i den rigtige retning på områder, hvor vi ikke lige så i ånden, at der ville ske nogen synderlig udvikling de første års tid.

Sidste år deltog Camillas klasse-/kontaktlærer, hendes kontaktpædagog, samt tale/høre læreren på deCIbels CI-konference for professionelle. Det var de rigtig glade for og de fik megen ny viden og god feedback med hjem. Bl.a. har de gjort brug af et spil med ling-lyde, som de blev præsenteret for.

Vi føler, at vi har valgt rigtigt og håber og tror på, at Camilla fortsat vil profitere af det valg, vi har truffet – ellers må vi på den igen.

Status – og hvor vi er på vej hen

Camilla er en glad velplaceret pige på 9 år, der fortsat har brug for faste rammer og struktur i hverdagen. Hun har god kontakt til såvel børn som voksne. Der skal fortsat arbejdes på at forbedre hendes hukommelse, men hun har fået en bedre empati. Hun er nu meget OBS på, hvordan de andre børn i klassen har det. Camilla er klart stærkest matematisk, men er også begyndt at få knækket sprogkoden i forhold til at læse. Fremadrettet skal der blandt andet arbejdes med følgende:

• Fortsat træning i forbedret opmærksomhed/koncentration, samt i at undgå konflikter
• Arbejde videre med lydlæsningsbøger, minimale par og bogstavernes lyde
• Fortsat træning i genkendelse af store og små bogstaver i alfabetet, øve at skrive nye korte ord på op til tre bogstaver, enkel grammatik
• Arbejde videre med begrebsindlæring, kategorisere begrebsverden og udvide begreber
• Øge antallet af fler-leddede beskeder, der forstås
• Arbejde med at overskue mængder op til 16, tælle til 30, genkende tal op til 25 og skrive tal op til 20
• Øve klokken på et ur med digitale tal, samt at færdes i trafikken
• Arbejdes med at snøre snørebånd (sko)
• Videreudvikle/udfordre Camillas naturlige nysgerrighed gennem forsøg og eksperimenter, hun selv udfører i natur/teknik
• Der skal fortsat trænes rytme og der skal indlæres flere sange

 

Gode råd til familier, der skal have deres børn på en specialskole

• Kom i gang i god tid
   
• Få dit barn testet, så I kan vurdere barnets styrke, og hvor det er udfordret. Prioriter eventuelt – det er ikke altid muligt at få tilgodeset alle behov på lige vis
   
• Besøg flere skoler, så I har noget at sammenligne ud fra
   
• Vær sikker på, at skoleledelsen bakker op
   
• Tjek skolens lokaler og faciliteter – imødekommer de jeres barns behov?
   
• Undersøg, hvordan skolen tilrettelægger undervisning og klassedannelse – imødekommer de jeres barns behov?
   
• Bliver der talt til eleverne – eller er sprogkoden overvejende visuel? Hvordan imødekommer det jeres barns behov?
   
• Se på lærernes og det øvrige personales kompetencer – afspejler de jeres barns behov?
   
• Stil spørgsmål om skole-hjem samarbejdet. Det vil oftest være nødvendigt med et udvidet skole-hjem samarbejde
   
• Når I taler med kommunen om jeres ønsker til skoletilbuddet, så husk at være meget specifikke og sæt jeres ønsker op mod jeres barns udfordringer og styrker
   
• Husk at tro på, at I som forældre er i stand til at træffe det rette valg for jeres barn. Vi forældre er trods alt dem, der kender dem bedst.

Fakta om Nørrebjergskolen

Nørrebjergskolen er en ren specialskole. I skoleåret 2010/2011 er der ca. 156 elever i klasserne og ca. 140 børn i SFO-delen. Skolen er delt op i afdelingerne (Y, M, Æ/U & F), således at en fast gruppe medarbejdere (lærere, pædagoger og medhjælpere) er tilknyttet den enkelte afdeling. Eleverne er delt op i 3 yngste-klasser (0.-3.kl.), 3 mellem-klasser (4.-6. kl.), 3 ældste-klasser (7.-9. kl.) og 1 ungdoms-klasse (10.-11. kl.).

Derudover er der også fem særlige funktions-klasser for elever med multiple funktionsnedsættelser. Disse elever er ikke så aldersinddelte som de øvrige elever. Nørrebjergskolen er en skole med mange forskellige børn, der har meget forskellige handicaps og funktionsniveauer. Skolen favner bredt, hvilket gør, at den har mange hjælpemidler til rådighed, som kommer alle elever til gode.

Skolen har i alt 11 SFO-grupper fordelt i alle klasseklynger. Personalet består af 48 lærere (heraf to tale/kommunikationslærere), 38 pædagoger og 16 medhjælpere fordelt i klasserne og i SFO.

Skolens lokaler fordeler sig i fire klasseklynger med hver fire klasse-/SFO-enheder. Disse er placeret rundt om den centrale skolegård, samt faglokaler og skolens pædagogiske servicecenter (PSC)- en oval bygning midt i skolen.

Skolen har en dejlig stor legeplads både i den centrale skolegård og i små mellemgårde, hvor der konstant udvikles nye spændende og for eleverne stimulerende faciliteter. Hver klasse har sin egen gårdvagt tilknyttet, når den er ude.

SFO-delen

Alle skolens elever får tilbudt plads i skolefritidsordningen, der indgår i skolens helhedsarbejde, hvor et vigtigt formål er, at elevernes klasselærer og kontaktpædagog samarbejder tæt om mål og aktiviteter vedrørende det enkelte barn, og tillige i fællesskab koordinerer med forældrene således, at barnets tilbud opleves som sammenhængende. Kontaktpædagogen har fra fem timer og opefter i klassen pr. uge.

I SFO-tiden er eleverne opdelt i en række grupper, der hører hjemme i samme afdeling som elevernes klasse. Dette gør, at det er en fast gruppe af lærere og pædagoger, der er fælles om en gruppe elever. Her er der mulighed for mange spændende aktiviteter og leg på tværs af klasser samtidig med, at der er tryghed i det kendte ”værested”.

Skole-hjemsamarbejdet

Den daglige kontakt forgår via kontaktbog og digitalbilleder, som noget nyt nu også via den mobiltelefon vi har aftalt med Camillas kontaktlærer, at hun har med. Herudover kommer vi selvfølgelig af og til på skolen, men afstandskriteriet og den manglende tid i hverdagen, gør naturligvis, at det ikke kan blive lige så ofte som, hvis skolen lå lige i nærområdet. Dette opvejes dog af den hjælp og støtte, der er til rådighed på denne skole.  

Udover den daglige kontakt foregår der selvfølgelig et ordinært skole-hjem samarbejde. Det vigtigste i dette er: To årlige forældremøder for klassen, og to årlige forældresamtaler mellem klasselærer og forældre. SFO-kontaktperson deltager også i forældresamtalen. Herudover er tale/kommunikationslærere, fysio/ergoterapeuter, psykologer med mere naturligvis i løbende dialog og samarbejde med personalet og os forældre efter behov.

Tale-kommunikationslærere

Nørrebjergskolen har to tale/kommunikationslærere ansat. Deres opgave er:

At vejlede lærere og kontaktpædagoger i at opbygge (og vedligeholde) en særlig tale/kommunikations-træning for en elev, som har dette behov, eventuelt at videreføre den træning, som er startet som individuel træning. Dette er den vigtigste funktion, idet eleven er langt størstedelen af sin skoletid i klassen/SFO-gruppen og det derfor er her, den basale taletræning eller kommunikationstræning får effekt.

At give individuel/eller gruppe-træning til elever med særligt behov for taletræning eller kommunikationstræning. Dette foregår oftest i en periode af skoleåret, og det foregår sideløbende med den basale træning i klassen.

At rådgive og hjælpe forældre, der har brug for en særlig afdækning af deres barns sproglige/kommunikative vanskeligheder.