Jeg anede ikke, hvor meget jeg gik glip af

”Jeg var meget overrasket over, hvor dårligt jeg egentlig havde hørt, før jeg fik CI. Jeg anede det jo ikke. Det var først, da jeg kunne høre nye ting i dagligdagen, at det gik op for mig”, fortæller Nanna Storgaard.

Hun er 22 år, bor i Viborg med sin hørende kæreste, arbejder i en børnehave og har almindeligt høreapparat på det ene øre og CI på det andet.

Nanna fik først konstateret sit høretab, da hun var 4 år gammel. Hun var næsten døv på det ene øre og havde en resthørelse på det andet øre. Dengang var behandlingen kun et høreapparat på det øre, hvor der var en rimelig god hørerest.

”Lægerne sagde, at det ikke kunne betale sig at give mig et høreapparat på det øre, hvor jeg hørte dårligst. Så jeg fik kun ét”, forklarer Nanna, der derfor reelt set er vokset op med et høretab, der kun har været behandlet på den ene side.

Overvejelser om CI

”Min hørelse blev dårligere og dårligere på det øre, hvor jeg havde høreapparat, men fordi jeg brugte min hørerest rigtig godt, klarede jeg mig fint. Jeg var også god til at mundaflæse”, fortæller Nanna, der godt vidste, at det var en teoretisk mulighed at få CI.

Hendes lillesøster havde nemlig fået det som 2-årig.

”Jeg havde bare ikke lyst, og jeg tænkte ikke, at man både kunne have et almindeligt høreapparat og et CI,” fortæller Nanna, der fik en åbenbaring, da hun startede på Frijsenborg Efterskole i 9. klasse.

”Der var flere unge med høretab på skolen, og nogle af dem havde både et almindeligt høreapparat og et CI. Det gik op for mig, at det kunne man faktisk godt. Altså have begge dele”, forklarer Nanna, der diskuterede tankerne med forældrene derhjemme.

”Da nogle af de andre på efterskolen skulle have CI, tænkte jeg; ’så får jeg det sgu også’”.

Alligevel var Nanna bekymret og havde svært ved at forene sig med tanken. Der var langt fra valget til accepten og det endelige skridt.

”Jeg havde det svært med at skulle have fjernet håret i den ene side før operationen. Jeg var også bange for, at det ikke ville blive en succes. CI var mere fremmed for mig end et almindeligt høreapparat. Der var tusind tanker, der fløj rundt”, fortæller Nanna.

Fra høreapparat til CI

Nanne fik sit CI, da hun begyndte at læse visere på grunduddannelsen til pædagog. Og hun fik det på det øre, der ikke allerede havde et høreapparat. Operationen gik godt, og efter noget tid, hørte hun pludselig helt nye lyde. Ting hun aldrig havde hørt før.

”Jeg sad hos nogle venner og sagde ’der er noget galt med mit CI, det brummer helt vildt’, men de fortalte mig, at det var opvaskemaskinen, der larmede. Jeg havde aldrig hørt lyde fra opvaskemaskinen før”.

Den oplevelse var et godt symbol på Nannas nye liv med lyd.

”Jeg var virkelig overrasket over, hvor meget jeg kunne høre. Jeg kunne pludselig også retningsbestemme, hvor lyden kom fra, og jeg lagde mærke til baggrundstøj på en helt ny måde”, fortæller Nanna.

Og selvom de nye lydoplevelser var fantastiske og velkomne, var det også hårdt. De første måneder var et rent lydkaos.

”Alt var en stor lyd. Jeg skulle bruge så mange ressourcer på at skille tingene ad og høre efter. Nogle gange var jeg simpelthen nødt til at tage CI´et af. Jeg kunne ikke holde ud at have det på”.

Nanna skulle øve sig i at bruge den nye lyd. Og det var til tider en stor udfordring ikke bare at flå CI´et af og kaste det væk.

”Jeg havde ikke brugt det øre til noget nogensinde, og lige pludselig kom alle lyde ind den vej. Det var vildt. Nogle gange vidste mine forældre ikke engang, at jeg havde taget det af. Jeg tog bare håret ned foran øret, når jeg havde lagt det væk”, fortæller Nanna.

Hun havde først vænnet sig helt til den nye lyd efter cirka tre måneder. Men det rent fysiske har hun endnu ikke vænnet sig til.

Sårbarhed om CI-udseende

”Jeg har mange følelsesmæssige problemer i forhold til at have CI´et på. Jeg synes, det er meget anderledes end et almindeligt høreapparat, og jeg synes folk kigger mere på det”, forklarer Nanna.

Hun oplevede CI´et som et stort fremmedlegeme, der satte sig fast på hendes hoved. Det har været svært at acceptere det følelsesmæssigt, og hun kunne aldrig finde på at gå i byen med håret sat op. Sådan havde hun det ikke før, hun fik CI.

”Folk må gerne vide, jeg er hørehæmmet. Det er slet ikke fordi, jeg vil gemme mit handicap, men jeg synes tit, det er en stor mundfuld, når de ser mit CI, før de kender mig”, fortæller Nanna.

Hun arbejder meget med de svære følelser omkring det at bære det CI, som hun dybest set er lykkelig for.

”Jeg arbejder med det. Min kæreste og omgangskreds synes jo, det er fjollet, og jeg misunder også de veninder, som er helt ligeglade med deres CI. Jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg ikke er vokset op med det. Min lillesøster fik CI, da hun var 2 år, og hun er helt ligeglad”, forklarer Nanna.

Det bedste ved at have fået CI er, at hun er blevet mere rolig i forhold til fremtiden.

”Jeg har fået en bedre mavefornemmelse i forhold til uddannelse og arbejdsliv. Jeg kan følge undervisningen som alle andre og fungere godt i gruppearbejde. Det gør mig mere motiveret, at jeg hører bedre”.

Larm hindrer ikke fremtidsdrømmene

Nanna arbejder i øjeblikket i en børnehave. Hun vil gerne være pædagog og har søgt ind på seminariet efter sommerferien. Hun har tidligere taget den pædagogiske assistentuddannelse, men vil mere end det.

”En børnehave er selvfølgelig ikke det mest hensigtsmæssige job i forhold til larm, men jeg har valgt uddannelse med hjertet. Jeg har altid gerne ville arbejde med børn”, fortæller Nanna.

Hun har lavet en aftale med den børnehave, hun arbejder i:

”Jeg er rigtig meget udenfor med børnene, for der hører jeg bedre. Det fungerer godt. Men jeg er træt, når jeg kommer hjem. Det har jeg nu altid været. Jeg er god til at sove om eftermiddagen,” griner Nanna, der er bevidst om, at høreudfordringerne æder de mentale kræfter.

Der er ikke udsigt til at hørelsen på Nannas andet øre bliver så dårligt, at det vil kræve endnu et CI. Men hun er ikke i tvivl.

”Hvis min hørelse bliver dårligere, så tøver jeg ikke et sekund med at få CI på det andet øre også”.

Nannas største læring

”Jeg vidste simpelthen ikke, hvor meget jeg ikke hørte, da jeg kun havde et almindeligt høreapparat. Jeg var ved at sige nej til CI, fordi jeg selv syntes, at jeg hørte godt nok. Men det gjorde jeg altså ikke. Det kunne jeg slet ikke selv vurdere. Det har været overraskende at opleve, hvor meget bedre jeg hører med et CI”

Af Mette Bau, april 2015