Flydende på dansk og fransk som 5-årig

De to sprog flyver rundt til daglig i hjemmet, hvor Noam på fem år bor sammen med sin storesøster Aurelle på 7 år, sin franske mor Dalia og sin danske far Yaacov.

Noam er født døv og fik CI, da han var 9,5 måned. Alligevel taler han både flydende dansk og fransk. Grundlæggende har de to børn fulgt den samme sproglige udvikling – Noam har bare været langsommere.

Når Noam taler til sin mor, er det på fransk, og når han taler til sin far, er det på dansk. Leg med vennerne er også på dansk. Noam skifter mellem de to sprog, når det passer ind i sammenhængen. Og han gør det, som det mest naturlige i verden.

”Han leder aldrig efter ordene. Og han blander aldrig sprogene sammen. Han er helt vant til, hvornår han skal bruge hvad”, fortæller Dalia.

”Det er en fantastisk gave, at han helt ubesværet kan skifte mellem sprogene, og vi er rigtig glade for, at vi valgte at satse på begge sprog til trods for høretab og CI”, fortæller Yaacov.

Et chok med døvhed

Yaacov og Dalia mødte hinanden i udlandet og flyttede til Danmark i 2009. På det tidspunkt havde de allerede Aurelle, der hurtigt blev to-sproget. I forhold til hende var beslutningen om begge sprog helt naturlig.

Men forældrene blev i tvivl, om det ville blive virkeligheden for Noam, da han blev konstateret døv gennem den neonatale hørescreening.

”Jeg gik ud fra hospitalet og tænkte, at nu skulle vi lære tegnsprog. Jeg kan huske, at jeg sagde til mig selv: Det er ok – døve mennesker er også glade og lykkelige, for kun kærlighed og opmærksomhed fra forældrene er afgørende for lykke”, fortæller Dalia.

Men Yaacov havde det svært med beskeden:

”Min far er døv, og jeg har altid fået at vide, at det var fordi min farmor havde røde hunde under graviditeten, så jeg havde ikke overvejet, at vi kunne få et døvt barn. Jeg kendte godt til alle begrænsningerne for døve. Det var svært at overskue i forhold til mit eget barn”.

To sprog eller ej?

Både Yaacov og Dalia ønskede grundlæggende, at Noam lærte både dansk og fransk, men beslutningen krævede nogle flere overvejelser.

”Vi var i tvivl, om Noam kunne lære begge sprog, når han fik CI. Vi vidste ikke, hvor godt han ville kunne høre, og hvor svært det ville blive for ham”, fortæller Dalia.

Og det var afgørende for forældrenes beslutning, at de fik at vide, at det godt kunne lade sig gøre. Der var ikke noget, der talte imod, at lade være. Faktisk tværtimod!

For Dalia betød det meget at kunne kommunikere med Noam på sit modersmål.

”Det er ikke naturligt for mig at kommunikere på dansk, selvom jeg bliver bedre og bedre til det. Jeg skal oversætte ordene inde i hovedet, og jeg kommunikerer ikke på samme måde fra hjertet. Jeg var helt sikker på, at det ville betyde meget for mit forhold til Noam, at jeg kunne tale med ham på fransk”, fortæller Dalia.

Derfor var forældrene overbeviste om, at de ville satse på begge sprog samtidig, når de ikke direkte blev frarådet det.

”Vi lovede os selv, at vi hele tiden ville kigge på Noams udvikling. Hvis den blev sat tilbage af, at vi brugte begge sprog, eller hvis det blev for svært for ham, måtte vi tage en anden beslutning”, fortæller Dalia.

CI gav god hørelse

Da Noam fik CI, kunne forældrene se, at han hørte rigtig godt.

”Han var god til at bruge sin hørelse, og det betød også, at mavefornemmelsen i forhold til at bruge både dansk og fransk blev meget bedre. Jeg var meget skeptisk, før han fik CI. Jeg havde uendelig svært ved at tro på, at han kunne få et godt talesprog, fordi jeg havde min døve far i baghovedet”, fortæller Yaacov.

Før Noam fik CI, var der en specifik oplevelse, der ændrede Yaacovs skepsis.

”Jeg talte med en mand på Gentofte audiologiske afdeling, og det gik først op for mig 20 minutter inde i samtalen, at han var svært tunghør og brugte høreapparater. Dér gik det op for mig, at hvis han kunne tale perfekt dansk – med ældre teknologi – kunne min søn helt sikkert også komme til det – med ny teknologi”, fortæller Yaacov.

Forældrene satte alt ind på at give Noam de bedste betingelser for begge sprog. Det betød, at Yaacov snakkede dansk til ham og Dalia talte fransk. Præcis som de gjorde med Aurelle.

”Vi gjorde i princippet ikke noget anderledes. Vi var bare mere fokuserede på at bruge alle AVT principperne i dagligdagen”, fortæller Yaacov.

Det første år fulgte familien AVT programmet på Gentofte Hospital og sidenhen kom de med i Decibels 3- årige AVT forskningsprojekt.

Hjemmetræning med AVT

”Der er ingen tvivl om, at det har været afgørende for Noam, at vi har fået god vejledning. Noam kom først i vuggestue, da han var 1,5 år, og indtil han blev to år, var han rigtig meget hjemme, hvor Dalia lavede AVT og talte fransk med ham”, fortæller Yaacov.

”Vi er hele tiden blevet bakket op i, at det kunne lade sig gøre med begge sprog, fordi han reagerede så flot på lyd. Det har været godt”.

Efter de første tre år, gjorde familien ikke så meget andet, end de ellers ville have gjort. Begge sprog begyndte at flyde, og den sproglige udvikling kørte mere af sig selv.

”Vi har selvfølgelig haft stort fokus på Noams sproglige udvikling, efter han blev to år, men vi har i det store hele ikke gjort så meget andet, end vi ellers ville have gjort, hvis han havde været normalthørende”, fortæller Yaacov, der pointerer, at Noam aldrig har været lange dage i institution.

”Der er ingen tvivl om, at han har haft en intensiv kommunikation med os herhjemme de første år af sit liv”.

Bekymringerne var der

Det kan lyde som om, forløbet har været uden bekymringer, men det er langt fra tilfældet. Både Dalia og Yaacov har løbende haft tvivl.

”Da Noam startede i vuggestue kunne jeg se, at det ikke gik så hurtigt med hans sprog, som det havde gjort med hans storesøster. Det gjorde mig nervøs, og jeg blev i tvivl, om det var det rigtige vi gjorde”, fortæller Dalia.

Men pædagogerne var ikke nervøse. De kunne se, at Noam forstod, hvad der blev sagt. Ergo kunne han fint høre. Sproget skulle nok komme.

”Vi skulle være tålmodige, vi skulle rumme Noams udvikling. Det kom stille og roligt. Derhjemme talte Noam hele tiden, men ikke så meget i børnehaven. Da jeg en dag hentede ham, overhørte pædagogen vores samtale, og hun var forbløffet over, at han talte så meget – og så på fransk. Det havde pædagogen aldrig hørt før”, smiler Dalia.

De første tre år af Noams liv var han stærkest i fransk, fordi han havde gået meget hjemme med Dalia. Men kort tid efter han startede i børnehave, var der ikke længere forskel på hans og de jævnaldrene kammeraters danske sprog.

Sproget i dag

”I dag er Noam lidt bedre til de komplicerede sætninger på fransk. Helt klart fordi, han kun har snakket voksensprog på fransk. Til gengæld leger han kun på dansk. Legesproget er udviklet med danske børn”, fortæller Dalia.

Begge forældre er overbevist om, at Noam har lært meget af sin storesøster.

”Han kigger jo hele tiden på, hvad hun gør. Han har set og hørt hende navigere rundt i begge sprog, så der er ingen tvivl om, at hun har været en god rollemodel for hans tosprogethed”, fortæller Yaacov.

Han er stolt af begge børn.

”Når jeg hører dem tale flydende på begge sprog, bliver jeg glad. Det er en fantastisk gave at have med sig. Både på sigt i forhold til uddannelse, familien i Frankrig og vigtigst af alt, fordi vi som forældre kan tale med ham på det sprog, der falder os mest naturligt”.

Yaacov og Dalias huskeregler

• Der er al mulig grund til at satse på begge sprog fra starten, når barnet kan høre med sin høreteknik. Det er vigtigt at kunne tale med sit barn på sit modersmål
• Vær opmærksom på barnets sproglige udvikling løbende. Man skal ikke vælge to sprog for enhver pris, men man kan altid vælge et sprog fra senere, hvis det bliver for svært Det er sværere at vælge det til
• Vær tålmodig og undgå panik. Den løbende bekymring er naturlig. Det tager lidt længere tid for barnet at lære to sprog på en gang
• Alle børn er forskellige. Nogle børn har et sprogligt talent, der gør det nemmere at lære flere sprog. Men talent alene gør det ikke. Hjemmemiljøet skal stimulere sprogudviklingen. Det gælder også normalthørende børn. Lær dit barn at kende