NYHEDSBREV
Klik her for at tilmelde dig vores nyhedsbrev
Om deCIbel - Projekter
deCIbel har løbende projekter, der er finansieret af fondsmidler eller offentlige midler.

”360 grader rundt om de nye hørende børn”
Et 2-årigt projekt finansieret af satspuljemidler i indenrigs- og socialministeriet, hvor formålet er at ruste forældre til børn med CI, så de bedst muligt kan støtte deres barns udvikling. Dette ved bl.a. at udbyde kursusforløb og temadage, der omhandler psykiske-, tekniske-, pædagogiske forhold og viden om genoptræning herunder den auditive og sproglige udvikling. Kurserne er baseret på evidensbaseret viden og anbefalinger, der følger landets CI-centre. Kurserne henvender sig primært til forældre, men fagfolk i barnets nære netværk har også mulighed for at deltage.

”Landsdækkende pjece, med afgørende håndteringsredskaber til alle i berøring med børn med CI – de nye hørende børn”
Projektet er støttet af Oticon Fonden og skal udmønte sig i en pjece. Formålet er at give en række informationer om børn med CI målrettet personer i den sekundære kreds omkring barnet – for eksempel venner af familien, legekammeraters forældre, svagt tilknyttede lærere og spejderlederen.

Til top