NYHEDSBREV
Klik her for at tilmelde dig vores nyhedsbrev
Om deCIbel - Vision
At børn med CI i Danmark vokser op med de samme muligheder som deres normalthørende kammerater, så de oplever at være en naturlig del af samfundet.
Dette under nænsom hensyntagen til, at børn med CI er hele mennesker og at de altid vil være afhængige af specialiseret genoptræning, særlige hjælpemidler og støtte.

deCIbel arbejder derfor for
  • At sikre optimale muligheder for børn med CI, så det enkelte barn bliver mødt med en tro på dets evner til at udvikle sit fulde potentiale
  • At skabe netværk og erfaringsudveksling mellem familier, hvis børn har CI
  • At rådgive alle, der har interesse for børn med CI
  • At fremme forståelsen for børn med cochlear implant i det omgivende samfund
  • At sikre en specialiseret genoptræning med auditiv fokus, så børn med CI bliver gode til at lytte og tale
  • At sikre lige vilkår for alle CI-familier uanset, hvor i landet de er bosat
Fokuspunkter 2011/2012
  • Etablering af korps af frivillige informanter
  • Politisk arbejde i fht. at sikre en kvalificeret indsats for børn og unge med CI 
  • Udvikle og afholde forælderkurser og temadage
  • Udvikle og afholde CI-konference for professionelle
  • Afholdelse af videnskonference for forældre og professionelle
  • Udbredelse af netværksgrupper til alle fem regioner
  • Opretholdelse af kontakter til parter inden for CI-verdenen og deltagelse i faglige netværk
 

Til top