NYHEDSBREV
Klik her for at tilmelde dig vores nyhedsbrev
Om CI - Sådan fungerer et CI
For at forstå hvordan et CI fungerer, er det vigtigt først at forstå, hvordan en normal hørelse fungerer. Nedenstående er uddrag fra Cochlears hæfte: Forældreinformation – om Cochlear Implant til børn med hørenedsættelse.

Den naturlige hørelse er som en kæde af hændelser, der følger efter hinanden.
  • Lyden forplanter sig som lydbølger, der rammer det ydre øre og via øregangen når trommehinden.
  • Lydbølgerne får trommehinden til at vibrere, hvilket igen sætter de tre små øreknogler i bevægelse (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
  • Denne bevægelse får væsken i det indre øre (cochlea) til at påvirke hårcellerne.
  • Hårcellerne omdanner bevægelserne til elektriske impulser, som sendes via hørenerven til hjernen, hvor de tolkes som lyde.
saadan-ci-1

Sensorineural hørenedsættelse – Indre-øre høretab
Børn med en svær hørenedsættelse, som kan have gavn af CI, har som oftest en sensorineural hørenedsættelse. Det vil sige, at årsagen til hørenedsættelsen ligger i øresneglen eller hørenerven, hvor de små hårceller i cochlear kan være skadede. Der opstår derfor et ”hul” i den proces, der skal forplante lyden gennem sneglen til hjernen.

Sådan fungerer et CI
Et CI går forbi de skadede hårceller i øresneglen og stimulerer hørenervens fibre direkte med elektriske signaler.
  1. Lyden opfanges af mikrofonen i processoren;
  2. her kodes den til digitale impulser; som sendes til coilen.
  3. Senderspolen sender signalerne gennem huden til implantatet, hvor de omdannes til elektriske impulser.
  4. Impulserne sendes til elektroden, som stimulerer øresneglens nervefibre.
  5. Nerveimpulserne sendes derefter via hørenerven til hjernen, hvor de tolkes som lyde.
saadan-ci-2

Til top