24. november, 2011 |
af Dorte Holst
Støt arbejdet for børn og unge med CI
- Køb dine julekort her
Det er børn med CI, som har malet motiverne på deCIbels julekort. Der er 8 dobbeltkort med forskellige motiver. På bagsiden af det ene kort, står en kort beskrivelse om muligheder og udfordringer for børn og unge med CI. Vi sælger julekortene som et sæt bestående af 3 pakker med i alt 24 julekort. Et sæt koster 100 kr. + porto på 21 kr.
Sådan bestiller du dine julekort
Skrive en mail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
om hvor mange sæt du ønsker at købe, og til hvilken adresse de skal sendes. Indbetal beløbet for dit køb på deCIbels konto i Jyske Bank, registreringsnummer: 7844 og kontonummer 1095748 og husk at skrive dit navn.
Med håbet om, at I støtter børn og unge med CI og køber jeres julekort her. Se alle julekortene her
9. august, 2011 |
af Dorte Holst
Sommerhøjskolen 2011 deCIbel afholdte sommerhøjskole i uge 31 for første gang nogensinde. Rammerne var Castberggård og 35 voksne, unge og børn havde en forrygende uge fyldt med cirkus, solskin, faglige oplæg, workshops og gruppearbejde. Børnene øvede og planlagde cirkus godt vejledt af den professionelle cirkusartist Astrid Søndergaard, mens forældre og bedsteforældre hørte oplæg om relevante emner herunder histoer for unge med CI, voksne med CI, nyeste forskning og anbefalinger fra landets to CI-centre. Onsdag var der planlagt fælles tur til Vejle Fjord med kajakker på traileren og med snor i de røde kajakker var selv de mest uøvede børn og voksne ude på fjorden i kajak. Torsdag holdt skuespiller og folkeskolelærer Rune Elers Christensen oplæg om anerkendende pædagogik, hvor vi alle måtte en tur på gulvet og lave øvelser med udgangspunkt i hverdagshistorier med CI. Torsdag aften var der fest og fredag viste børnene deres cirkusforestilling frem for forældre, bedsteforældre og personale fra Castberggård.
En skøn uge, hvor der blev knyttet nye og velligeholdt gamle venskaber mellem børn og voksne. deCIbel afholder sommerhøjskole igen i 2012 i uge 27. Læs mere om næste års program i løbet af efteråret.
   
8. Juli, 2011 |
af Tanja Pihl Sandager
Strømninger i Norden
I Norge lukker 3 ud af 4 skoler for døve elever og elever med CI grundet faldende elevtal - læs mere I Sverige dumper skole for døve elever og elever med CI i en tilsynsrapport - alt for få elever opnår folkeskolens afgangseksamen - læs mere
11. februar, 2011 |
af Dorte Holst
DUKH har netop udsendt deres første Praksisnyt. Praksisnyt er et tiltag, hvor DUKH tager udgangspunkt i helt konkrete problemstillinger og områder, hvor de fra deres rådgivning ser, at borgeren kommer i klemme. Målet er at bidrage til at forebygge problemerne og dermed styrke retssikkerheden for mennesker med handicap. Første praksisnyt handler om tabt arbejdsfortjeneste. Læs hele Praksisnyt her
31. januar, 2011 |
af Tanja Pihl Sandager
Fra 1. januar 2011 får forældre med børn, der skal have CI, ca. et års genoptræning på CI-centret efter operation. I en ny protokol omkring børn og cochlear implantation fra Sundhedsstyrelsen står, at børnene og deres forældre skal vejledes i at integrere lyd og opbygge et talesprog både forud for - og efter, at barnet har fået CI. deCIbel har i samarbejde med CI-centrene længe arbejdet for, at der skal følge kvalificeret hjælp med, når et barn får CI, så vi sikrer, at børnene kommer godt i gang med at høre og tale. - Det har alt for længe været op til forældrene selv at stable et tilbud på benene, så de kan lære, hvordan de bedst støtter deres barn i at høre og tale. I nogle af landets kommuner er man meget langt fremme og har et godt tilbud, mens man har manglet viden i andre kommuner. Nu kan alle få en ensrettet og kvalificeret tidlig indsats, fordi det udspringer fra de to CI-centre og ikke afhænger af den enkelte kommunes specifikke viden på området, udtaler Anne Mose formand i deCIbel.
Tæt samarbejde mellem familie, CI-center og lokal PPR
I den netop lancerede protokol om børn og CI er et af kernepunkterne, at der fra starten skal være et tæt samarbejde mellem familien, CI-centret og den lokale PPR. Det er stadig hjemkommunen, der skal vejlede familien i de forhold, der følger med, når ens barn har CI - f.eks. ved at stille talehørepædagogisk træning til rådighed. Derfor er der også lagt op til, at den lokale talehørekonsulent kan deltage i genoptræningsforløbet på CI-centret. - Det er selvfølgelig op til den enkelte familie at bestemme, om de ønsker, at den lokale talehørekonsulent eller støttepædagog skal deltage i genoptræningen, men vi hører fra mange af vores medlemsfamilier, at de har stor hjælp af, at CI-centrets meget specialiserede viden bredes ud til de lokale fagfolk omkring barnet, siger Anne Mose. For de familier, hvis kommune har et godt kvalificeret tilbud, er det selvfølgelig muligt at tilrettelægge et forløb på CI-centret, der tager højde herfor. I protokollen står ikke et vist antal gange, den enkelte familie skal komme på CI-centret, det afhænger af det enkelte barns behov. Omvendt har CI-centrene også mulighed for at forlænge deres tilbud for de børn, der er længere tid om at komme i gang med at høre og tale. Det drejer sig oftest om gruppen af børn med CI, der også har yderligere vanskeligheder. - Vi ved af erfaring, at det kan tage længere tid for netop disse børn at få deres hørelse integreret, og derfor er det også glædeligt, at de kan komme på CI-centret i en længere periode, når det er nødvendigt, udtaler Anne Mose. CI-protokollen trådte i kraft 1. januar 2011. deCIbel har siddet med i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe sammen med bl.a. de to CI-teams i Gentofte og i Aarhus, der også har skrevet protokollen. Link til protokollen findes her.
19. november, 2010 |
af Dorte Holst
Salg af julekort
Kunne du tænke dig at støtte en god sag og samtidig få en hyggelig eftermiddag med dit barn med CI? så meld dig som sælger af julekortene. Du bestemmer selv, hvor mange pakker, du vil købe - alt efter, hvad du tror du kan sælge. - Du kan selvfølgelig også vælge blot at købe julekort til dem, du selv skal bruge.
Julekortene ligger i en pakke med 8 forskellige kort i hver. Et af disse kort, er et kort med en kort tekst, der beskriver, hvad man støtter, når man køber en pakke med julekort af deCIbel. En pakke koster 40 kr., 2 pakker koster 70 kr., 3 pakker koster 100 kr. Køber du mere end 3 pakker, giver du kun 30 kr. pr. pakke. Du kan se de 8 julekort her.
Du køber julekortene ved at sende en mail til Ninna på
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
, hvor du skriver, hvor mange pakker, du gerne vil have tilsendt. Du vil efterfølgende modtage en mail, hvor der står beskrevet, hvad du skal gøre.
Vi håber, at rigtig mange af jer har lyst til at gøre et stykke frivilligt arbejde for deCIbel - vi har brug for al den hjælp vi kan få, hvis vi fortsat skal kunne opretholde vores tilbud om kurser, nyhedsmails, medlemsblad, netværk og politiske kampagner. Derfor meld dig som frivillig for deCIbel.
19. november, 2010 |
af Tanja Pihl Sandager
Artikel i Kristeligt Dagblad "Flere døve end nogensinde får hørelsen igen" lyder overskriften på artikel bragt den 8. oktober. Læs artiklen her.
8. november, 2010 |
af Tanja Pihl Sandager
7. september, 2010 |
af Tanja Pihl Sandager
Tidsskriftet Ingeniøren bragte den 4. september en artikel med overskriften: "Døve: Implantat truer vores sprog og kultur". Desværre har det ført til, at en gammel og uønsket debat, igen er blevet taget op - nemlig døve ctr. CI. Både Danske Døves Landsforbund (DDL) og deCIbel tager afstand fra den debat. - Problemet er, at det igen tager fokus fra, hvad vores børn og unge med CI har brug for, og i stedet fokuserer på en kamp mellem døve og forældre til børn med CI, som vi ikke ønsker at være del af. Vi har valgt CI til vores børn og unge, staten betaler for en dyr og specialiseret operation - så må vi også forlange, at der er den hjælp til rådighed som er nødvendig for at få det bedst mulige udbytte af CI, siger Anne Mose formand for deCIbel. Du kan læse artiklen og følge den efterfølgende debat her.
31. august, 2010 |
af Tanja Pihl Sandager
I foråret fusionerede Center for Høretab og Nyborgskolen. Nu får de to institutioner også en ny forstander - Steen Friis, der tidligere har været direktør for Esbjerg Højskole. Læs mere her
31. august, 2010 |
af Tanja Pihl Sandager
Danske Regioner kommer ikke til Legoland for at fortælle om deres forslag til et landsdækkende CI-institut. Forslaget er endnu ikke færdigt-gennemarbejdet, men Danske Regioner deltager gerne ved et senere arrangement og fortæller om et eventuelt CI-institut.
18. august, 2010 |
af Tanja Pihl Sandager
I dag modtager Danske Regioner en invitation fra deCIbel til at deltage på årets familiekurser i Legoland. Årsagen er, at Danske Regioner netop nu foreslår, at et landsdækkende CI-institut skal varetage den specialpædagogiske rådgivning om – og rehabilitering af – småbørn med CI. Hvis forslaget får politisk opbakning betyder det i praksis, at al specialpædagogisk rådgivning fremadrettet vil udgå fra Center for Høretab i Fredericia, hvor det landsdækkende CI-institut skal være organisatorisk forankret.
- Jeg mener, at det er afgørende at forældrene bliver inddraget i tankerne om et landsdækkende CI-institut, så vi kan vurdere, hvad det kan få af konsekvenser for os og vores børn – gode som dårlige. Ligesom det er vigtigt, at de embedsmænd, som netop nu arbejder på en ny struktur af CI-området, også hører, hvad forældrene har af behov, siger formand Anne Mose og fortsætter: Derfor har vi også valgt at invitere dem i begge weekender, for vi ønsker også, at de skal huske børn og unge med CI, der er i skolealderen og på vej videre i uddannelsessystemet – hvordan bakker vi op omkring dem? – for dem må vi ikke glemme!.
Og netop det, at et eventuelt CI-institut kun omfatter indsatsen for småbørn med CI, er et af de forbehold, som deCIbel har tilkendegivet overfor Danske Regioner. Et andet er, at arbejdsgruppen i Danske Regioner har valgt at gå uden om Kommunernes Landsforening (KL), der repræsenterer kommunerne, hvis ansvar det er at tilbyde en indsats overfor børn og unge med CI. Ligesom de ikke har involveret CI-centrene, der både har den tætte kontakt med CI-familierne og en række højt specialiserede kompetencer inden for implantation og efterfølgende genoptræning. deCIbel er heller ikke blevet inddraget i arbejdsgruppens tanker og arbejde - pta., at vi ligesom KL og CI-centrene deltager i arbejdet med at få udarbejdet en landsdækkende protokol for procedure og genoptræning i forbindelse med børn, der skal have CI.
17. august, 2010 |
af Dorte Holst
AVT på danske læber
Indbydelse til AVT seminar, onsdag den 13. oktober 2010 Der er efterhånden en voksende skare, der anvender AVT i praksis, når det gælder børn med høretab. Det kunne derfor være relevant og spændende at mødes til en fælles faglig dag, hvor der blandt andet skal diskuteres: · hilse på hinanden · diskutere en dansk oversættelse af de 10 AVT principper · drøfte, hvordan ”man” finder os – herunder takster · diskutere mulighederne for certificering: er det muligt og hvordan · fremtidig mødevirksomhed, netværksdannelse – andet · DATO: Onsdag den 13. oktober, formentligt kl. 9.30 – 14.00
LOKALITET: Kommer an på, hvor stor interessen er for arrangementet – men centralt i landet
PRIS: udgifter til forplejning mm. kommer an på deltagerantal og lokalitet
MÅLGRUPPE: Professionelle, der anvender AVT i praksis
Er du interesseret? Så send en mail til Anne Haven:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
12. august, 2010 |
af Dorte Holst
Efterskoler - med plads til elever med hørehandicap
Det er populært som aldrig før at tage på efterskole inden den store verden for alvor åbner sig for de unge. Og heldigvis er der godt nyt til de teenagere med CI, der har lyst til at tage på en efterskole, der har forhåndsreserveret pladser til unge med hørehandicap. Der er nemlig tre efterskoler i Danmark, som åbner dørene og har særligt fokus på unge med hørehandicap. Læs mere om skolerne og hvilke aktiviteter de tilbyder: - Frijsenborg Efterskole, Hammel i Jylland. www.fus.dk - har plads til ca. 20 unge med hørehandicap
- Bråskovgård Efterskole, Hornslyd i Jylland. www.bge.dk - har plads til 10-15 unge med hørehandicap
- Idrætsefterskolen Ulbølle, Vester Skerninge på Fyn. www.ieu.dk - for unge med særlige behov
7. Juli, 2010 |
af Dorte Holst
Overnatning fredag til lørdag deCIbel har nu fået priser på overnatning fredag til lørdag for de af jer, der har brug for dette: Enkeltværelse: 1.055,- kroner Dobbeltværesle: (1 voksen + 1 barn) 1.185,- kroner Dobbeltværelse: 1.465,- kroner Dobbeltværelse: (2 voksne + 1 barn) 1.585,- kroner Dobbeltværelse: (2 voksne + 2 børn) 1.725,- kroner Kids House: (2 voksne + 3 børn) 2.755,- kroner Adventure: (2 voksne + 4 børn) 2.755,- kroner Der kan gratis stilles en weekendseng med et barn under 2 år ind i alle værelser - udover det angivne antal overnattende gæster. Husk at bestille den på forhånd. Prisen inkluderer overnatning og morgenbuffet. Bookning: skriv en mail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
og skriv, at overnatningen er i forbindelse med et deCIbel arrangement Entré Legoland voksne Der kan købes entré billetter til Legoland søndag til en pris af 100,- kroner pr. voksen. Billetter købes i receptionen. Husk at angive, at I kommer i forbindelse med et deCIbel-arrangement.
25. juni, 2010 |
af Dorte Holst
DUKH har udgivet ny lovguide - Overgang barn/voksen DUKH har udgivet ny lovguide, som handler om overgangen fra barn til voksen
7. juni, 2010 |
af Tanja Pihl Sandager
Regeringens aftale med Dansk Folkeparti om økonomisk genopretning betyder, at der kommer loft over den hjælp, som forældre til børn med en varig funktionsevne kan få i tabt arbejdsfortjeneste. Læs hvad det kommer til at betyde for dig og din familie. Stramningerne kommer til at ramme de familier, der kommer ind i ordningen efter 1. januar 2011. Så har du fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i 2010, bliver du altså ikke berørt af de nye regler. Her gælder de samme regler, så længe du er i ordningen. Det samme gælder for familier, der ansøger om tabt arbejdsfortjeneste i 2010, men først får den bevilliget for 2011. Reglerne gælder altså for nye ansøgninger efter 1. januar 2011. Er det derfor på tale, at du skal have tabt arbejdsfortjeneste i 2011, men endnu ikke er under ordningen, så skal du allerede i 2010 søge om tabt arbejdsfortjeneste - og få denne bevilliget - for at gå fri af de kommende stramninger. Hvis du har delt tabt arbejdsfortjeneste i 2010 med din partner – kan I fortsætte med det på de gamle regler. Det er også muligt at dele tabt arbejdsfortjeneste med de nye regler.
Der bliver ikke ændret på andre ordninger i serviceloven. Du kan fortsat modtage merudgiftsydelse og andre støtte- og hjælpeforanstaltninger. De nye regler møder stor modstand fra handicap organisationerne, fordi konsekvensen kan blive, at forældre ikke har råd til at støtte deres barns udvikling bedst muligt og blive købt fri i et vist antal timer ugentligt eller for en periode. For forældre til børn der skal have CI, så vil det have stor betydning for deres orlovsperiode i forbindelse med operation og tilslutning af CI og for det antal timer, de kan deltage i den helt afgørende genoptræning af hørelse og talesprog. Socialministeriet om de nye regler Socialministeriet har lavet en række eksempler på, hvad de nye regler for tabt arbejdsfortjeneste kommer til at betyde. Kilde: Nyhed, Socialministeriet, 04.06.10 For nye ansøgninger efter 1. januar 2011 bliver der et loft på 230.964 kr. på tabt arbejdsfortjeneste, hvis man får ydelsen på fuld tid.
Det betyder:
• Hvis man for eksempel tjener 228.000 kr. og får bevilget tabt arbejdsfortjeneste, bliver man ikke berørt af de nye regler. Her får man fortsat fuld lønkompensation.
• Hvis man for eksempel tjener 225.000 kr. om året og får bevilget tabt arbejdsfortjeneste i 10 timer om ugen, bliver man heller ikke berørt, fordi lønnen ligger under loftet.
• Hvis man for eksempel tjener 550.000 kr. om året og får tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid, betyder loftet, at man får udbetalt et beløb på 230.964 kr. som erstatning for lønnen.
• Hvis man for eksempel tjener 700.000 kr. og får tabt arbejdsfortjeneste i fem timer om ugen, får man udbetalt fem timers erstatning for sin løn beregnet ud fra loftet på 230.964 eller 19.247 kr. pr. måned. Det vil sige, at beregningsgrundlaget for de ugentlige timer på tabt arbejdsfortjeneste bliver nedsat i forhold til ens løn. Fakta
Tabt arbejdsfortjeneste er en handicapkompenserende ydelse efter servicelovens § 42.
For at blive visiteret til ydelsen skal man have et barn med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Ydelsen kan udmåles fra få timer om ugen og op til fuld tid.
12. april, 2010 |
af systemadministrator
De obligatoriske nationale test er nu i gang. Se vejledningen for elever med høretab her
2. marts, 2010 |
af Tanja Pihl Sandager
74% af eleverne i specialskoler og -klasser får ikke folkeskolens afgangsprøve. Det er Center for Ligebehandling af Handicappede, der har lavet en undersøgelse blandt specialskoler og -klasser. Undersøgelsen er sat i værk, fordi det er afgørende for at komme ud på arbejdsmarkedet, at man har lige adgang til uddannelse. Tallene viser desværre, at det langt fra er tilfældet. Ca. 40% af børn med CI går på en specialskole eller i en -klasse. Læs mere.
25. januar, 2010 |
af Tanja Pihl Sandager
Så er der igen fokus på børn med CI og deres vilkår. Læs artiklen: 'Far kæmper for sin datters ret til at høre', som Fyens Stifttidende bragte i januar 2010. I artiklen fortæller Rune Kallager om den kamp, det har været at få et ordentligt tilbud til Cecilie, siden hun fik CI. I dag går Cecilie i 2. klasse på den lokale skole og trives både fagligt og socialt, men det har taget kræfter at få kommunen til at forstå, at Cecilies liv med CI er et liv med lyd sammen med hendes hørende kammerater. Til artiklen
29. maj, 2009 |
af Tanja Pihl Sandager
Amerikanske Ann Geers kunne den 28. maj i København fortælle, at de nordamerikanske unge med CI klarer sig langt bedre i skolen, end døve unge uden CI tidligere har gjort. Det selvom vi taler om den første generation af børn med CI, hvoraf mange er sent implanteret og ikke har fået den optimale sproglige støtte efter implantation.
Sprogligt indhentede de unge fortsat deres hørende kammerater fra de var 8-9 år og frem til de var 15-16 år og de lå kun lige under den forventede udvikling, når det kom til læsning. Over halvdelen af de 112 unge, som deltog i undersøgelsen opnåede et aldersvarende niveau i folkeskolen (high school) både sprogligt og mht. læsning.
”Vi har ikke toppet endnu og vi kan kun forvente, at kommende børn med CI vil klare sig markant bedre i deres uddannelsesforløb, fordi de er tidligere implanteret og har fået en nødvendig sproglig genoptræning og hurtigere sprogligt har fået indhentet deres hørende jævnaldrende kammerater”, udtalte Ann Geers.
Selv udtalte de unge, at CI hjælper dem til at forstå andre, at de ønsker at blive re-implanteret, hvis deres CI går i stykker og at de anbefaler CI til forældre, hvis børn lige er blevet diagnosticeret døve.
Ann Geers kunne også fortælle, at 51% af de unge havde et fritidsjob, hvilket er den samme andel som blandt jævnaldrende normalthørende kammerater. Heraf havde mange et job i servicebranchen, hvor det var vigtigt, at de var gode til at kommunikere og klare sig vha. talesproget. De indgik også på lige fod med deres hørende kammerater i diverse fritidsaktiviteter.
Oral kommunikation versus totalkommunikation Ved at inddele børnene/de unge efter, om de havde været i et oralt miljø i deres tidlige år eller havde brugt totalkommunikation, fremgik det blandt andet, at:
95% blandt de unge med CI som havde været i et oralt miljø brugte ingen tegn, mens det kun gjaldt for 50% blandt de unge med CI, som i deres tidligere år havde været i et totalkommunikations miljø. 93% af de unge der tidligt var kommet ind i et oralt miljø fortalte, at de havde et fuldt forståeligt talesprog, mens det gjaldt for 67% af de unge, der i deres tidligere år havde været i et totalkommunikationsmiljø.
Blandt alle de unge forventede 78% at fortsætte på college.
Teenagerne er blevet testet i løbet af de sidste par år, hvor de var i alderen 15-16 år. Alle har tidligere deltaget i den samme undersøgelse, da de var 8-9 år gamle, hvor i alt 181 børn deltog.
Faktorer der hjælper på vej - for de ’nye’ børn Ann Geers kunne også fortælle om en undersøgelse af de tidligere implanterede ’nye’ børn, hvoraf en overvejende del var implanteret under to år og tættere på et år end to. For dem var der en række faktorerr, som var afgørende for, hvor hurtigt de fik et alderssvarende talesprog.
For det første var det afgørende, om forældre og barn havde deltaget i et forældre-barn-program (parent-infant-program), forestået af professionelle med forstand på børn med CI og talesproglig udvikling.
For det andet var det afgørende for barnets udvikling, i hvilket omfang det havde fået intens talesproglig stimulering i et oralt miljø, fra det var to år og fremefter, indtil barnet nåede et alderssvarende talesprogligt niveau.
For det tredje, så er ’the younger the better’ meget vigtigt. Lavere implantationsalder har en effekt på, hvor hurtigt børnene indhenter den sproglige forsinkelse.
Ann Geers powerpoint-præsentationer klik her
11. januar, 2009 |
af Dorte Holst
Et nyt politisk udvalg har henover foråret og skal fortsat henover sommer arbejde med at kvalificere praksis for børn med CI. Udvalget består af embedsmænd, der sammen skal finde en skabelon for, hvordan tilbuddet til børn med CI fremadrettet skal se ud.
deCIbel har i flere omgange haft mulighed for at præsentere sine erfaringer og anbefalinger til udvalget. Her har vi bl.a. lagt vægt på, at vi i Danmark mangler en specialiseret genoptræning og at danske CI-børn klarer sig dårlige i talesprogligt henseende end CI-børn fra lande, vi ellers sammenligner os med. Vi har givet eksempler på familier, der kæmper med deres kommune, fordi deres barn ikke kan få den støtte, som det har behov for. Det kan for eksempel være problemer med at få støttetimer i den lokale børnehave efter skift fra en specialinstitution.
|
|
