Forfattere: Chisato Mitani; Takayuki Nakata; Sandra Trehub; Yukihiko E. Kanda; Hidetaka Kumagami; Kenji Takasaki; Ikue Miyamoto; Haruo Takahashi, 2007
Resumé:
Cochlear implantation giver døve mulighed for at opnå bedre færdigheder indenfor sprogfærdigheder. I forhold til musik ser det anderledes ud pga. den måde som et cochlear implantat er bygget op på. Voksne der er døvblevne senere i livet har i studier vist at de mister deres interesse for musik, fordi oplevelsen af musik efter implantation med CI er så anderledes end den måde de hørte musik på før. Men døve børn som er implanteret i en tidlig alder har ikke samme erfaring med lyden af musik og vil ikke opleve det samme tab som voksne døvblevne når det gælder oplevelsen af musik.
Et studie fra 2006 evaluerede børns evne til genkendelse af populære sange. De fandt ud af at implanterede børn og teenagere alle kunne identificere uddrag af sange der blev spillet, men at de ikke kunne genkende sangene i en udgave spillet på synthesizer, hvilket yngre hørende børn godt kunne.
Dette studie undersøger cochlear implanterede børns evne til at genkende musik og de relationer der kan være i forbindelse med alder ved implantation, hvor meget der høres musik hjemme og evnen til genkendelse af ord.
Generelt er tidlig implantation blevet forbundet med bedre sprogfærdigheder, men effekten af tidlig implantation på musikopfattelse, musikhukommelse og musikglæde er ukendt. Det er også ukendt om musiktræning af cochlear implanterede kan have en overførselseffekt i forhold til ikke musikalske færdigheder som det har for hørende børn. For eksempel har det vist sig at hørende børn der modtog 1-3 års klaver eller sangundervisning udviste øget IQ score, bedre boglige præstationer samt bedre selvværd i forhold til en kontrolgruppe.
Deltagerne i dette studie var 17 cochlear implanterede børn mellem 4 og 8 år. Alle havde brugt bilaterale høreapparater før implantation. Børnene var CI implanteret mellem 2 og 7 år. Deres hørealder var alle over 1 år. Alle børn brugte udelukkende talesprog og gik i almindelige institutionstilbud.
Musiktesten gik ud på at børnene skulle høre musik fra populære tv programmer. De skulle høre 3 versioner af sangen 1; originalversionen, 2; en instrumental version uden stemme og 3; en version med synthesizer fløjte. Der blev udvalgt 3-5 musikprogrammer pr barn, som man sikrede sig de kendte. Musikuddragene var parret med billeder fra programmet og børnene skulle udpege de rigtige programmer når de hørte de forskellige uddrag fra musikken.
Udover denne test blev forældrene bedt om at udfylde børnenes musikalske aktiviteter hjemme (sang, lytning mv.)
Testen omkring genkendelse af ord bestod af 25 almindelige tre stavelses ord. Børnene skulle høre ordet og gentage det. Hvis ordet blev udtalt forståeligt efterfølgende gjaldt det som et korrekt svar.
Resultaterne viste at børnene musisk klarede sig bedst på originalversionen og mindre godt på den instrumentale version samt den melodiske version. Dette ligger i tråd med tidligere undersøgelser. I forhold til genkendelsen af ord var der stor forskel på børnenes testscore, der spændte fra 32 % korrekte svar for et barn til 100 % korrekte for 4 andre børn. De børn der blev vurderet til at tage initiativ til at lytte til musik havde signifikant højere score på genkendelse af ord.
Hvad der ligger til grund for sammenhængen mellem det at lytte til musik og genkendelsen af ord, bliver ifølge forfatterne rene gæt, da materialet er for småt til at sige noget bestemt. Det at lytte til musik, specielt fokuseret lytning, kan måske give træning af den auditive opmærksomhed. Med andre ord kunne man forestille sig at det faktum, at man træner auditivt i en musikalsk sammenhæng kan overføres til andre auditive sammenhænge uafhængigt af det musiske.
Man har set det hos normalthørende, hvor musiktimer er blevet forbundet med bedre verbal hukommelse og opmærksomhed på prosodi (sprogmelodi). Derfor kan regelmæssig lytning til musik måske give ekstra auditiv opmærksomhedstræning til et tidligt cochlear implanteret barn. Udbyttet af dette kunne overordnet være bedre sprogfærdigheder.
